Fakse kirke

Tilbage til Liste over kirke

Fakse kirke

Billedserie

Liste over billeder

Fakse kirke

Fakse hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Den nuværende kirke er formodentlig opført efter 1492, da Københavns Universitet fik overdraget indtægterne fra sognet af Kong Hans. På stedet har formodentlig stået en kalkstenskirke, hvorfra de to karmsten i nordre sideskib samt enkelte kvadre i murværket stammer. Den nuværende bygning er en sengotisk langhuskirke, opført af munkesten med bånd af kridtsten. I sydmuren ses en spidsbuet portal, som formodentlig har været en præstedør, døren er nu blændet. Tårnet er formodentlig opført samtidig eller kort efter langhuset. Østgavlen har ni forskelligt afsluttede højblændinger og tre spidsbuede vinduer, som er blændede. Kridtstensbælterne er gennemført til taghøjde mod øst, men bliver mere tilfældigt udført mod vest, hvilket kunne tyde på en pause eller hastværk under byggeriet.

Sakristiet er den ældste udbygning og er bygget sammen med en lille udbygning til en herskabsstol og nedgang til et gravkapel, som Jytte Gyldenstjerne fik opført i begyndelsen af 1600-tallet. Indtil 1638 havde kirken indgang gennem et våbenhus mod nord. I 1638 blev våbenhuset inddraget og udbygget til et sideskib på foranledning af præsten Rasmus Svendsen, som skrev til Københavns Universitet, at man manglede plads til menigheden. Universitet gav tilladelse til udvidelsen mod, at kirken selv afholdt udgifterne. Det nordre sideskib blev opført 1638-39 og har på nordmuren våbenskjold for Københavns Universitet. Kirken blev hovedistandsat i 1860'erne.

Ved et gavebrev af 24.juni 1492 skænkede Kong Hans kirken til Københavns Universitet med teksten: ".. Vor og Kronens kirke i Fakse til underhold for en professor i kanonisk ret." Den tidligere kirke har altså hørt under kronen, hvilket menes at gå tilbage til Valdemar Atterdags tid. I 1530 blev gavebrevet stadfæstet af Frederik I. Efter reformationens gennemførelse blev professoratet nedlagt, og Christian III ændrede fundatsen i 1539 og skænkede indtægterne til ubemidlede studerende ved universitetet. I 1577 brændte kirkens tagkonstruktion. Da kirken stadig ikke var blevet istandsat i 1591, bestemte Christian IV, at de sjællandske landsbykirker, som kongen havde patronstatus, skulle støtte istandsættelsen. Universitetets ejerforhold blev ophævet af Christian X i 1934, hvorefter kirken overgik til selveje.

På Tryggevælde provstis hjemmeside kan man se provstiets kirker, bl.a. Fakse. Tryk på nedenstående link.

Tryggevælde provsti - Fakse kirke

Langhuset er overdækket med fem krydshvælv, der hviler på vægpiller. Tårnrummet har krydshvælvet underrum, der formodentlig har fungeret som dåbskapel, indtil norddøren blev opslugt af nordkapellets åbning mod skibet i 1638. Derefter har tårnrummet fungeret som våbenhus for vestindgangen. Altertavlen er et maleri af hofmaler Henrick Krock fra 1717. Alterbordets forside er vævet af Kirsten og John Becker i 1970. Prædikestolen er formodentlig udført på Abel Schrøders værksted 1614-15 og er skænket af Jytte Gyldenstjerne ifølge indskrift. Alterbordet flankeres af to figurer, Maria og Johannes, der sammen med korbuekrucifikset i det nordre sideskib har dannet en krucifiksgruppe, som formodentlig har hængt i overgangen mellem kor og skib. I arkadebuen mod vest mellem hovedskibet og nordskibet er ophængt et trærelief af Axel Bay Hansen, motivet er Korsnedtagelsen og relieffet blev skænket til kirken i 1964. I nordskibet står to karmsten af faksekalk, som formodentlig stammer fra den tidligere kirke. På karmstenene ses løver og en sammenrullet slange, motiver er fremmede for egnen, muligvis har en jysk stenmester været forbi på et tidspunkt.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om kirkens heraldik. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg F og find Fakse.

Gravsten og epitafier

Tårnrummets kalkmalerier blev afdækket i 1862 af Magnus Petersen og restaureret af Kornerup i 1877. Kalkmalerierne blev genrestaureret i 1950 ved H. Borre. I Hvælvet ses scener fra Johannes Døberens legende. I vestkappen ses Jesus dåb. I nordkappen ses Johannes tilfangetagelse. I østkappen ses Herodes ved et bord med Herodias og Salome (?), en tjener bringer Johannes hoved, samtidigt sidder Salome (?) med hovedet foran sig. I sydkappen ses Johannes blive halshugget, mod øst sidder Herodes og overværer henrettelsen, bag Herodes står en person og hvisker ham i øret.

Fremstillingen af bordscenen med Herodes følger ikke den gængse ikonografi, hvor Salome danser for Herodes og lokker ham til at henrette Johannes. I sydkappen ser man halshugningen, men her er Herodes med, hvilket også er usædvanligt, idet det normalt skal foregå uden Herodes, da han ifølge legenden ikke turde henrette Johannes af frygt for folkets vrede. I Legenda Aurea skriver Jacobus i Johannes Døberens legende, at det var Herodes, der udtænkte planen med Salome, på den måde kunne han undskylde sig med, at han blev lokket til at lade Johannes halshugge. Da kirken hørte under Københavns Universitet, kunne man forestille sig, at denne udlægning har været genstand for diskussion og er blevet valgt, måske af den professor i kanonisk ret, som nød godt af kirkens indtægter.

Citat fra Legenda Aurea, Nr. 125. Johannes Døberens halshugning

På tårnrummets nordvæg ses Sankt Georgs kamp mod dragen, mod vest ses kongen og dronningen på bymuren, øverst ses prinsessen. Længst mod øst ses apostlen Simons martyrium, ifølge en noget usikker legende blev han hængt op i en galge og savet midt over, men selvom denne legende er ret usandsynlig, f. eks. nævnes den ikke i Legenda Aurea, er saven alligevel blevet Simons attribut. Simons helgendag er 28/10 og han er beskytter for en række håndværk, bl.a. skovarbejdere, tømmerhuggere og træskærere. Læs nærmere om apostlen Simon på den norske katolske hjemmeside, tryk på nedenstående link.

På østvæggen ses to konger, som vender sig mod de to martyrier på nord og sydvæggen, de må tolkes som onde konger, der beordrer martyrierne. På sydvæggen ses mod øst Hippolytus martyrium. Han kendes fra legenden om Laurentius, hvor han er fangevogter i det fængsel, hvor Laurentius spærres inde. Hippolytus blev omvendt til kristendommen, og dømmes til at blive slæbt efter to heste til han dør, hans helgendag er 13/8 og han beskytter fangevogtere og heste. På sydvæggen mod vest ses en knælende person med bind for øjnene, bag ham står en bøddel med sværd. Legenda Aurea fortæller i legenden om Laurentius, at Hippolytus blev omvendt af Laurentius, og hele Hippolytus hushold blev ligeledes kristnet. Kejser Decius lod Hippolytus overvære henrettelsen af hele hans hushold. I Legenda Aurea nævnes også en soldat ved navn Romano, som kom i Hippolytus varetægt og som blev døbt af Laurentius, Romano blev halshugget på befaling af Kejser Decius. På tårnrummets vestvæg mod syd er der endnu en halshugningsscene, som nu er overkalket.

I Skamstrup kirke i Nordvestsjælland kan man se Isefjordsværkstedets fremstilling af Laurentius legende, her ser man Hippolytus martyrium i sammenhæng med en ung mand, som bliver halshugget, formodentlig er det Romano, som vi muligvis også ser i Fakse. Men det er også muligt, det hentyder til henrettelsen af Hippolytus hushold. Romanos helgendag er 9/8.

Billedet med Apostlen Simon kunne antyde, at et håndværkerlav har haft et alter for deres skytshelgen stående i tårnrummet, måske har lavet udført arbejde for kirken eller betalt udsmykningen. Der er bemærkelsesværdigt mange onde konge i tårnrummet, betydningen af dette er uklar, men periodens man stridigheder om magt og religion kan nemt have givet inspiration til dette.

Simons helgenlegende kan læses på den norske katolske hjemmeside, tryk på nedenstående link.

Apostlen Simons legende

I vestfagets hvælv over orglet har man i 2007 afdækket kalkmalerier fra begyndelsen af 1500-tallet, udført af Brarup-værkstedet. Motiverne er i nordkappen Korsnedtagelsen og Pieta, i østkappen Gravlæggelsen, i sydkappen Kvinderne ved graven og i vestkappen Himmelfarten, desuden ses flere grotesker i svikler og top. Prøveafdækninger har vist, at hele kirken har været udsmykket af Brarup-værkstedet. Man vil senere forsøge at skaffe midler til afdækning af de øvrige kalkmalerier. På sognets hjemmeside kan man læse mere om de nyafdækkede kalkmalerier.

Den romanske døbefont af granit har på kummen øverst en tovsnoning om mundingsrande. På kummen sider ses fire seksoddede karvesnitcirkler vekslende med fire omskrevne palmetter. Nederst har kummen hulkel og tovsnoning. Den firkantede fod er ligeledes af granit og stammer fra romansk tid men hører ikke sammen med fonten, der inden foden kom til Fakse havde muret sokkel. Fontekummen tillægges Bondo Frisos værksted (1200-50). Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Smågrupper og enligtstående, Rosetter.