Elmelunde kirke

Tilbage til Liste over kirke

Elmelunde kirke

Elmelunde kirke

Mønbo hr., Præstø amt, Roskilde stift. Lolland, Falster og Møn. Af den oprindelige romanske stenkirke er kun bevaret skibets østende. Kirken er opført o.1075 af blandet materiale som frådsten, kridt, granit, flint og myremalm, der er anvendt sildebensmuring i et vist omfang. Den oprindelige norddør ses i murværket, dørbuen har bueslagsdråber, stilen kan minde om Hammer kirke i Sydsjælland. Ved undersøgelser i 1933 fandt man spor af egetræstympanoner i begge de oprindelige døre. I senromansk tid o.1200 blev skibet forlænget mod vest. I højgotisk tid påbegyndte man et tårnbyggeri, men tårnet blev muligvis aldrig færdigbygget. Overdelen stammer fra o.1500. Den nederste del af tårnet har hjørnelisener. Samtidig med færdiggørelsen af tårnet o.1500 blev det oprindelige kor nedbrudt og det nuværende langhuskor opført. Våbenhuset stammer ligeledes fra o.1500. Sakristiet er fra 1700-tallet. På kirkegården ses en anselig oldtidshøj.

Skib 1.fag mod øst

Skib 2.fag østkappe, Kongernes tilbedelse

Skib 3.fag nordkappe, Adam pløjer

Skib 3.fag nordkappe, Mosehornsugle

Døbefont

I koret fandtes før 1969 kun ranker på østvæggen, men ved nyrestaureringen fandt man syd for alteret en Gregormesse og nord for alteret en Siddende Smertensmand. Den siddende Smertensmand opstod i middelalderen som selvstændigt motiv. Det er et andagtsbillede, der stimulerede følelserne for Kristus lidelser og har forbindelse til Nadveren og dyrkelsen af Kristus legeme som f.eks. Kristus Legemsfest. Der blev givet store aflad for bønner ved sådanne billeder. Den siddende Smertensmand kan minde om Adam efter uddrivelsen, som ses i skibets vestfag over udgangen, her er muligvis et sammenhæng. Smertensmanden sidder med torturredskaber.

I korets østkappe ses en Nådestol flankeret af Paulus og Peter. I hvælvet over alteret ses Gud med sin korsfæstede søn. Figurerne er fornemt draperet med fornemme tekstiler. I hvælvtoppen ses en frugtkolbe af nærmest surrealistisk karakter. Strøornamentik blev ofte udført efter skabelon.

I sydkappen ses engle holde den blødende Kristus kappe, der fremvises vunder. Ansigterne er malet af Magnus Petersen, som også havde givet englene fødder, ved restaurering i 1969 fandt man frem til at englenes kjortler gik helt ned til jorden. Sammenligner man med billeder fra før 1969, ser man, at Elmelunde-værkstedets originale engle holder mere naturligt på kappen end i Magnus Petersens rekonstruktion og foldekastene er mere naturlige.

I vestkappen ses Indtoget i Jerusalem. Under restaureringen i 1969 havde æslet på et tidspunkt 4 bagben. Elmelunde-værkstedet havde givet æslet en meget langagtig krop, så den virkede i det krumme hvælv, det havde man ikke taget højde for ved restaureringen i 1895.

I skibets 1.fag ses i østkappen en Dommedagsmajestas. Dommedagsenglene er placeret mærkeligt. Maria med krone viser bryster. Kolbeblomsten går over i mandorlaen. I den nordlige svikkel ses en jæger med armbrøst, i den sydlige svikkel ses en enhjørning, som refererer til Bebudelsen i den sydlige hvælvkappe.

I skibets 1.fag ses i østkappen en Dommedagsmajestas. Dommedagsenglene er placeret mærkeligt. Maria med krone viser bryster. Kolbeblomsten går over i mandorlaen. I den nordlige svikkel ses en jæger med armbrøst, i den sydlige svikkel ses en enhjørning, som refererer til Bebudelsen i den sydlige hvælvkappe.

I sydkappen ses Bebudelsen og Besøgelsen. I Bebudelsen ses et detaljeret udført bogskab samt en vase med roser og liljer, englen er fornemt udført med påfuglevinger (påfugl=evighed). I sviklen ses et Helvedgab som er en fortsættelse af Dommedagsmajestas i østkappen.

I vestkappen ses Fødslen. Josef smager på grøden, han er rejseklædt og har ildvifte, på væggen hænger rejsetaske og øltønde. Josef er ikke med i fødslen, han er sat uden for døren og er i færd med at lave grød, i højre hånd holder han en ske, han smager på grøden, i hans venstre hånd ses en fjervifte, som han holder liv i ilden med. For samtiden har det formodentlig været voldsomt nedværdigende at se en mand lave mad, Josef er blevet ydmyget. Ved siden af Josef hænger øldunken, som han skal have med til Ægypten. Fødslen er ikke efter Birgittas vision, men Maria knæler, hvilket stammer fra Birgitta. Barnet ligge i en krybbe eller på en forhøjning, bag krybben ses æsel og ko, stalden har tag og et lille tårn med kors som en kirke. Muligvis stammer denne fødselsikonografi fra Franciskanerne. I nordkappen ses Himmelborgen. I sviklen ses en hund fra jagtscenen, betydningen er uklar.

I skibets 2.fag ses i østkappen Tilbedelsen. Den tronende Maria sidder med barn, den ældste konge knæler, en tjener holder hans hest, de to andre konger er stadig til hest, blomster som i Bebudelsen. Sko af den spidse sengotiske stil. Ornamentikken er voldsom, især ved Kristus-barnet, måske symbolsk. i sydkappen ses Barnemordet. Herodes er klædt i fine tekstiler, et svøbelsebarn ligger på jorden. I vestkappen ses Flugten til Ægypten, Josef har dunk på ryggen. I nordkappen ses Sædeunderet. I 1904 nedskrev Evald Tang Hansen en folkevise, som menes at stamme tilbage til 1500-tallet, den omhandler Sædeunderet. I vestsviklen under Sædeunderet ses en løve.

I skibets 3.fag ses i østkappen Den riges og den fattiges bøn. Der er trukket streger til det personerne tænker på, mens de beder. Den fattige beder oprigtigt, den rige tænker på det forkerte. Motivet har lighed med Corpus Cristi dyrkelsen og bønnen til de fem vunder. Motivet skal minde om hvorledes man skal bede oprigtigt og ikke tænke på andet. I sydkappen ses Evas og Adams skabelse. Hårdt restaureret. I vestkappen ses Syndefaldet og Uddrivelsen. Magnus Petersens har tegnet kroppe og ansigter. Tekster er for det meste hentet fra Biblia Pauperum. Under Syndefaldet ses Martin af Tours, som deler sin kappe med en tigger. Tiggeren sidder på en krykkeskammel. Kirken har haft flere helgenbilleder på væggene, man har fundet spor, men de har været så utydelige, at det ikke har været muligt at tyde eller rekonstruere dem. I nordkappen ses Arbejdet. Til venstre ses englen, som giver Adam redskaber, Adam sidder som Smertensmanden på korets østvæg, Eva holder hånden på hovedet, hvilket symboliserer sorg. Englevingerne er grønne indvendigt og har fjer på kanten, forsøg på at skabe rumlighed. Adam pløjer, men ploven er så hårdt restaureret, at man ikke kan vide, om det har været en ard (en stor harvetand) eller en plov (der vender jorden over i foregående fuge). På tekstbåndet kan læses "Huist (hoo fram, soo) ?" Broby Johansen udlægger dette som et slags skandinavisk og fortolker det som tegn på bondefrigørelse i sammenhæng med de mange negative skildringer af overklassen, men Niels Hostrup mener blot Huist skal fortolkes som tilråb til hesten (Hyp!) og den øvrige del af teksten kan tydes som "sådan sagde Adam". I østsviklen ses en ugle.

Uglen i skibets 3. fag kan identificeres som en mosehornsugle. Mosehornsuglen ses i flere af Elmelunde-værkstedets udsmykninger. Ugler kan symboliserer det djævelske men er muligvis Elmelunde-værkstedets varemærke. Værkstedets stil er dekorativ, sirligt, pænt og flot håndværk, her arbejdes med skabeloner. Elmelunde kirke har hørt til et bispelen, hvorfor motivvalget er mere konservativt end Fanefjord kirke, der hørte under kongen. Historien begynder i koret med Passionen, så følger Dommedag og i skibets hvælv Barndomshistorien. I vesthvælvet ses motiver fra gamle testamente. I kappefligene ses dyr, især en jagtscene som går over flere svikler, desuden dyr som muligvis er hentet fra Physiologus og henviser til onde magter. Hvælvene kan aflæses som tre plan, nederst Helvede, dernæst Jorden og øverst Himlen, de øverste blomster kan tolkes som Paradiset. Magnus Petersen afdækkede kalkmalerierne i 1885, de blev restaureret i perioden frem til 1895. I koret har man ikke afdækket ret meget, man fandt udsmykningen ubetydelig og fyldte ud samt tilføjede en del ting. I 1969 blev kalkmalerierne gennemgribende nyrestaureret, og man fandt mange ting som ikke var frilagt under restaureringen i 1895, bl.a. udsmykningen i sviklerne. Ved restaureringen i 1895 havde man ændret voldsomt på anatomien og havde ikke taget hensyn til, at billederne skulle ses på afstand. Ved afdækningen i 1969 fandt man så meget af Elmelunde-værkstedets originale udsmykning, at man kunne se, der oprindeligt var taget hensyn til, at billederne skulle ses på afstand og virke i hvælvenes krumning. Elmelunde-værkstedets udsmykning viste sig at være af høj kvalitet, bl.a. var de oprindelige ranker betydeligt finere udført end de tilføjede ved restaureringen i 1895. Man har fundet våbenskjolde, hvoraf Væbner og Grubbes står fremme og Ulfeldts våben er overkalket igen. På buen mellem skibets 1. og 2.fag ses bomærker, det nederste findes også i Keldby kirke, det er muligvis Elmelunde-værkstedets bomærke.

Den romanske granitfont har tovsnoning og enkel reliefudsmykning på kummen samt aftapningshul, foden er formodentlig af nyere dato. Fonten er ikke registreret i Mackeprang.