Holstebro Ellebæk kirke

Tryk på nedenstående link og se kirkens placering på kortet. Vælg Satellit og se kirken fra oven.

Kort til kirken

Tilbage til Månedens kirker

Ellebæk kirke

Billedserie

Liste over billeder

Holstebro Ellebæk kirke

Hjerm hr., Ringkøbing amt, Viborg stift. Nordvestjylland. Kirken blev opført i1979-80 ved arkitekt Holger Jensen. Bygningen er opført i røde mursten og er centralt placeret i et boligområde med butikscenter, institutioner og skoler. Kirkepladsen med det fritstående klokketårn mod nord skaber en central stillezone i området. Kirkerummet er udført som høje kubiske elementer, der kontrastere til de lave menighedslokaler.

Tryk på nedenstående link og se kirkens hjemmeside

Ellebæk kirke

Fra kirkepladsen går man ind i menighedslokalernes gangarealer, hvis indretning indbyder til ophold også uden for kirketiden. Fra forhallen kommer man ind i selve kirkerummet, hvor alteret er placeret op mod østvæggen, lysindfaldet kommer fra oven og sidelys. På østvæggen er ophængt en billedvævning af Berit Hjelholt fra 1989, inspirationen til tæppet er lignelsen om sennepsfrøet Matthæus kap.13 v.31-32 og salmen "Den signede dag", Livets træ rejser sig fra alteret og strækker sine arme op mod den gyldne lydhimmel. På alteret står et kors udført af Bent Exner, i korsets midte ses den sejrende Kristus. Døbefonten er opmuret i gule mursten, over fonten er ophængt syv lampetter. Orglet er opstillet på pulpituret mod nord. I kirken er ophængt flere kunstværker.