Ejlby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Ejlby kirke

Ejlby kirke

Skovby hr., Odense amt, Fyns stift. Fyn. Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over profileret dobbeltsokkel med hjørnehoveder. Koret har haft apsis. Korets vestparti er opført af rå kamp over glat sokkel og er formodentlig noget yngre. I sengotisk tid blev apsis nedrevet og korets østmur fik spidsbuevindue, samtidig blev tårnet og våbenhuset opført. Bygningen blev istandsat 1929-30.

Skib set mod øst

Døbefont

Kirken fik indbygget krydshvælv i sengotisk tid. Altertavlen er fra 1781. Prædikestolen er fra 1609. Bag orglet står en figursten over Vilh. Oldeland (død 1566) og hans hustru Hilleborg Daa (død 1612).

Den romanske granitfont er af Djurslandstypen og tillægges Horder (Mackeprang 299). Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn og Lolland-Falster - Djurslandstypen og smågrupper - Djurslandstypen.