Dråby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Dråby kirke

Dråby kirke

Mols hr., Randers amt, Århus stift. Djursland-Randersegnen. Apsis, kor og skib er opført i 1300-tallet af munkesten, efter opførelsen af koret har der muligvis været en pause i byggeriet. I 1400-tallet blev skibet forlænget mod vest, våbenhuset stammer formodentlig fra denne byggeperiode. I sengotisk tid opførtes et kraftigt tårn, som blev nedbrudt og erstattet med det nuværende styltetårn i 1739. Styltetårnet er typisk for egnen, det består af en tagrytter, der hviler halvt på skibets vestende og understøttes af to mursøjler, rummet under mursøjlerne står normalt åbent, hvilket har givet navn til typen, flere steder er underrummet blevet lukket i nyere tid. Styltetårnet giver på afstand indtryk af, at kirken har tårn, men det kræver ikke en stor solid underdel, dermed har man kunnet give indtryk af velstand uden de store udgifter. Den rundbuede syddør er tilmuret. Koret har gesims af halvrundstav under savskifte.

Navnet Dråby kommer af Drags-by, byen ved draget, som hentyder til den smalle landstrækning mellem Kattegat og Ebeltoft Vig. I middelalderen har Kattegat gået helt ind til Dråby, som formodentlig har været en havneby med handel. Dette kan forklare den ret store kirke, som også har nydt godt af et tilhørsforhold til ejerne af den nærliggende herregård Skærsø. Skærsø ejedes i 1400-tallet af slægten Rosenkrantz og i 1500-tallet af slægten Gøje. I 1700-tallet kom Skærsø under familien Benzon, der indrettede våbenhuset som gravkapel. I 1967-71 blev kirken hovedrestaureret, ved den lejlighed blev gravkapellet atter taget i brug som våbenhus.

I våbenhuset ses et en kalkmalet figur, som muligvis blæser på en skalmeje eller en sækkepibe, desuden ses en kopi af et bloktryk, som blev fundet i kirken i 1897. I artiklen "Det store bloktryk fra Dråby kirke" (Nationalmuseets arbejdsmark 1974 s.59-70) beskriver og tolker Ulla Haastrup dette bloktryk, som nu opbevares på Nationalmuseet. Tryk på nedenstående link og læs et resume af artiklen.

Bloktryk i Dråby kirke

Styltetårn

Kopi af bloktryk

Skibet set mod øst

Indgang til gravkapel

Gravsten

Skibets vestende med orgelpulpitur

Korhvælv 1.fag østkappe

Korhvælv 1.fag sydkappe

Kor nordvæg mod øst, biskop i strålekrans

Triumfvæg mod nord, frise med helgeninder

Skibets 1.fag østkappe, våben

Skibets nordvæg pille mellem 1. og 2.fag, Nis Gieck

Døbefont

Skibets hvælv har vægpiller uden forbandt med væggen og er formodentlig oprindelige. Korets hvælv kan være indbygget senere. Den spidse korbue må være samtidig med skibet eller dets vestforlængelse. Altertavlen er fra o.1700. Prædikestolen fra 1600-tallet har malede arkadefelter fra 1700-tallet. Fontehimlen er fra 1700-tallet. I koret står et stenepitafium fra 1554 over Falk Mogensen Gøje og hustru Ide Ulfstand. I kirken står en degnestol med våben for århusbispen Niels Clausen Skde (1491-1520). I døren til våbenhuset ses gitterværk fra det benzonske gravkapel (o.1730), over døren hænger en udsmykning med adelsvåben fra familien Benzons herskabspulpitur. I skibet er opsat et epitafium fra 1679 over Peder Andersen. Orglet blev bygget til Mariager klosterkirke i 1857 af P.F.Demant og flyttet til Dråby i 1972.

Kirken har kalkmalerier fra flere perioder, de blev restaureret i 1893. På korets nordvæg ses en helgen i biskopornat, udsmykningen går bag hvælvet og kan dateres til o.1400 før koret fik hvælv. Korhvælvet har kalkmalerier fra anden halvdel af 1500-tallet, i korbuen ses rankeslyng fra 1700-tallet.

I korhvælvets 1.fag ses i østkappen over alteret våbenskjolde for Ulfstand og Gøye. I korhvælvets øvrige kapper ses gammeltestamentlige profeter i blomsterbægre mellem grønne og røde ranker, deres hatte og skægmode daterer dem til et stykke tid efter reformationen. I 1.fags sydkappe kan man læse navnene Nahum og Habakuk, i nordkappen Amos. I 2.fags sydkappe står Malakias.

På triumfvæggen mod nord ses tre kronede kvinder med små skjolde, mod nord ses et større våbenskjold med en halv drage og et stort hjelmmærke, der daterer frisen til o.1300. Ridderen hedder NICOLAVS RAND, våben og navn er ukendt. I skibets 1.fags østkappe ses våben for Rosenkrantz og Bølle samt blomster og blade med små figurer, der minder om Ebeltoft kirke (1490-1515). I 2.fags østkappe ses ræven og storken, i 3.fag en hest. I 4.fag ses et brølehoved og på nordvæggen en blå baldakin, som har dannet ramme om et epitafium. På en pille mod nord ses et narrehoved og navnet "nis gieck", det er formodentlig en karikatur, som håndværkerne har lavet under arbejdet og som senere er blevet dækket af kalkningen.

Den romanske granitfont har glat kumme og fod med affasede hjørner. Fonten er ikke registreret i Mackeprang.