Dalby kirke (Heligkorskyrka)

Tilbage til Liste over kirke

Dalby kirke

Dalby kirke (Heligkorskyrka)

Kirken blev opført o.1060 af granitsten under Svend Estridsøn. Den første kirke var en treskibet basilika med et lille kvadratisk kor. Kirken har været tilknyttet den daværende kongsgård i Dalby, men størrelsen tyder på, at byggeriet har været en del af det politiske spil i forbindelse med kampen om et selvstændigt ærkebispesæde i Norden. Kirken havde ikke tårn, midtskibet var højere end sideskibene og taget var belagt med blyplader. Våbenhuset stammer fra 1400-tallet, i sydmuren er indsat søjler fra o.1060. I begyndelsen af 1100-tallet blev vestmuren revet ned og den nuværende kryptlignende forhal opført med indgang fra vest. I kirkemuren kan man se enkelte billedsten, som formodentlig stammer fra den oprindelige kirke og er blevet flyttet under denne første ombygning.

Rytterelief i tårnets sydmur

Krypt

Skib set mod øst

Døbefont

Samtidigt med opførelsen af forhallen fik Dalby kirke to tårne mod vest. Midt i 1100-tallet grundlagde man et augustinerkloster tæt ved Dalby kirke og man fik behov for at udvide koret mod øst afsluttende med en apside. I 1260 fik kirken hvælv, som blev dekoreret med den udsmykning man stadig kan se. I 1400-tallet blev tårnene mod vest revet ned, eller de styrtede sammen, og et nyt tårn blev opført. Dette tårn er også styrtet ned på et tidspunkt og det nuværende tårn er en kort udgave af tidligere tiders pragt. I 1645 blev kirken hærget af brand og i 1686 lod Karl XII kor og apsis nedrive så bygningsmaterialerne kunne bruges i Malmö. I midten af 1700-tallet styrtede de østlige hvælv i sideskibene og midtskibet ned, men en renovering i 1758 reddede kirken. To af skibets tre fag samt det søndre sideskib har overlevet. Desuden står forhallen og rester af tårnet fra 1400-tallet. Ved sydindgangen ses en alterfigur i træ fra 1400-tallet, den forestiller Olav som træder det onde under fode. På nordvæggen hænger en Veronikas Svededug udført i trærelief fra o.1500. Altertavle og prædikestol er fra 1705 og er udført af billedhuggeren Johan Ullberg. Kirken blev restaureret i 1937 og 1987.

Dalbybogen (o.1100): Mod slutningen af 1000-tallet blev denne bog nedskrevet i klosteret ved Dalby kirke. De ca. 285 pergamentsider er smukt nedskrevet af en munk, der stammer fra England eller Irland. Munken har ikke været nogen stor kunstner, men de fire billeder af evangelisterne viser en interessant udnyttelse af slyngornamentik, der både er typisk for engelsk/irsk kunst og nordisk kunst. Omslaget er en forgyldt sølvplade, graveret med Kristus stående på en drage og flankeret af to serafer på forsiden samt på bagsiden Kristus på korset flankeret af Maria og Johannes. Omslaget stammer fra 1200-tallet og er muligvis af udenlandsk oprindelse. Bogen findes på Det kongelige Bibliotek i København.

Døbefonten (o.1150) afløste brønden i forbindelse med dåbshandlingen. Den er hugget i sandsten fra Höör. Ifølge overleveringen er den hugget af Anonymus Byzantios, en ukendt byzantinsk stenmester, der virkede på Gotland. Stilmæssigt passer den imidelrtid ikke sammen med andre fonte, som tillægges Byzantios. Hovedmotivet er Jesus dåb. Johannes Døberen i kameluldskjortel døber Jesus i Jordanfloden, som omslutter Kristus krop og bliver identisk med blodet, der flyder fra Kristus sår; en engel står klar med en dåbskjortel; Helligånden svæver over Kristus. Dåbens og Nadverens sakramente knyttes sammen. I seks medaljoner understreges Dåbens livgivende kraft. Drueklaser er symbol for Nadveren. Hjort og træer er symboler for Kristus guddommelige og menneskelige natur. Til venstre for Dåben ses en jæger med hund, der jager en hjort. Hjorten søger mod Livets Træ (Kristus). Desuden ses to ørne med løvekrop samt en løve. På tekstbåndet står "Her forklares hvad som engang forkyndedes gennem blodstrømmen fra den korsfæstede Kristus sår."