Byrum kirke

Tilbage til Liste over kirke

Byrum kirke

Byrum kirke

Læsø hr., Hjørring amt, Ålborg stift. Vendsyssel. Langhusets fire vestlige fag er opført o.1250 af gule munkesten over en syld af kampesten. Norddøren med rundbue i spidsbuet spejl er bevaret i brug, indvendig har norddøren retkantet overligger. Syddøren er tilmuret. I nordmuren ses to spidsbuede vinduer, som er tilmuret. Langhusets østforlængelse med tresidet afslutning og tårnet er opført i sengotisk tid. Våbenhuset og sakristiet er opført i senmiddelalderen. Kirken blev hovedistandsat i 1956-57, herunder blev en del af murværket skalmuret, desuden blev gulvet gravet op og man fandt mønter tilbage fra Valdemar Sejrs og Christopher I's tid.

Valdemar den Store skænkede en fjerdel af Læsø til Vitskøl kloster, munkene opførte et kapel i teglsten på stedet. Vitskøl afhændede sine rettigheder på Læsø til Viborg Domkapitel i 1320.

Skibet set mod øst

Altertavle (1)

Altertavle (2)

Altertavle (3)

Altertavle (4)

Altertavle (5)

Altertavle (6)

Sidealtertavle med Barbara

Døbefont

Langhuset er overdækket med seks krydshvælvinger, de fire vestlige fag har retkantede ribbet, de to østlige fag har profilerede ribber. Man har fundet kalkmalerier i kirken, motiverne er Sankt Erasmus og Sankt Jørgen, kalkmalerierne blev atter overkalket. Ved prædikestolen ses et gotisk sidealterskab med Barbara, som var Læsøboernes helgen, idet hun kunne stille storm og uvejr. Prædikestolen er fra 1704. I korets nordvæg er indmuret et nadverskab, på lågen ses Jesus dåb og årstallet 1734, nadverskabet stammer muligvis fra katolsk tid. På skibets nordvæg overfor prædikestolen er ophængt en fremstilling af Laurentius med bog og rist, figuren dateres til o.1700. På nordvæggen er ophængt et epitafium over skipper Christen Melchiorsen og hans to hustruer, epitafiet er skåret af Lars Bjørnsen i 1758. I langhusets nordvestende er ophængt malede paneler, som stammer fra et tidligere pulpitur, der blev opført i 1730. Nedenfor prædikestolen står en montre med et eksemplar af Frederik II's bibel, den bærer Mette Hardenbergs navn og årstallet 1600.

Den trefløjede altertavle med figurer dateres til o.1450, over tavlen er anbragt et korbuekrucifiks fra o.1525, årstallet 1735 og Christian VI's navnetræk angiver en restaurering. I fløje og midterskab ses to rækker figurer nederst ses apostlene, øverst ses i midterskabet Marias himmelkroning, der flankeres af ti nødhjælpere, på fløjenes forsider ses en malet Korsfæstelse og Opstandelse. Nødhjælperne var en række helgener, der hver især kunne hjælpe mod specifikke sygdomme eller ulykker, i middelalderen havde man samlet fjorten helgener, de såkaldte Fjortenhjælpere, som man kunne bede til samlet og dermed sikre sig mod sygdom og ulykker. På altertavlen i Byrum ses ti af disse fjorten nødhjælpere. Traditionen med nødhjælpere knytter sig til den dobbelte forbøn, hvor kontakten til Gud går gennem særligt hellige personer og videre til Maria, der står for barmhjertigheden, ved himmelkroningens guddommelige ophøjelse får Maria direkte kontakt med Gud og gennem hende kan man håbe på Guds hjælp. Derfor er nødhjælperne placeret på en mere fremtrædende plads end apostlene. (Kilde: Kirkens brochure skrevet af Hanne Jensen og Tove Hansen, ISBN 87-98 96 20-0-0).

Sammensætningen af Fjortenhjælperne er forskellig fra egn til egn, de manglende fire i Byrum skal findes mellem Nikolaus (de søfarendes helgen), Egidius, Leonard (beskytter fanger og sindssyge), Eustachius (jagtens helgen), Pankratius, Kristoffer (beskytter vejfarende og mod pludselig død), Vitus (hjælper mod epilepsi og nervesygdomme), Pantaleon, Achatius (romersk general, blev nedstyrtet i tornekrat med sine 10.000 soldater)

Tryk på nedenstående link og læs beskrivelsen af De ti nødhjælpere i Byrum set fra venstre mod højre.

Nødhjælperne i Byrum

Den romanske granitfont har rille under mundingsranden og rund fod med arkader og vulst. Fonten er ikke registreret i Mackeprang.