Bursø kirke

Tilbage til Liste over kirke

Bursø kirke

Billedserie

Liste over billeder

Bursø kirke

Fuglse hr., Maribo amt, Lolland-Falsters stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken var viet til Dionysius i middelalderen. Kor og skib er opført af munkesten over dobbelt skråkantsokkel. Koret har på østgavlen en frise med krydsende rundbuer under savskifte og tandsnit, det oprindelige rundbuevindue i østgavlen er tilmuret. På skibets sydmur er bevaret en gesims med rudefrise under et fornyet savskifte. Skibets falsede rundbuedøre sidder begge i murfremspring, norddøren er tilmuret, syddøren er stadig i brug. Skibet er senere blev forlænget mod vest. Dateringen af kirken er tvivlsom, rundbuevinduet kunne pege mod senromansk tid o.1200, kalkmaleriet på korets nordvæg og døbefonten kunne pege mod sidste halvdel af 1300-tallet, muligvis er kirken blevet ombygget på dette tidspunkt. Våbenhuset er fra 1870.

Tryk på nedenstående link og læs en fyldig artikel om Bursø kirke på Wikipedia.

Bursø kirke

Kor og skib har flade lofter. Den runde korbue er bevaret med overpudsede kragbånd. På korets nordvæg afdækkede man år 1900 et kalkmaleri, Nådestolen, som dateres til slutningen af 1300-tallet, kalkmaleriet blev restaureret af E. Rothe, et par figurer, Maria og Johannes, måtte atter overkalkes, man kan dog se en glorie i stuk, hvilket kunne tyde på, at disse kalkmalerier er tidligere. Altertavlens ramme med kobberornamenter er fra 1689, i storfeltet ses et maleri fra 1836. Prædikestolen har kobberornamenter som altertavlen og er formodentlig samtidig, prædikestolen bærer våben for stiftsamtmand H.U. von Lützow.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om prædikestolens heraldik. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg B og søg Bursø.

Gravsten og epitafier

Kalkstensfonten er et gotlandsk importstykke fra o.1350. Kummen har samme motiver som Tirstedfonten (nu i Maribo stiftsmuseum), men Bursøfonten er noget beskadiget og lappet med cement. Den ottekantede kumme har øverst en frise med blade. Bladets midte har fordybning, og dets kontur er nærmest ovalt med små runde, knortede udladninger, der ligesom gør det noget oppustet, i stil med det såkaldte "Gonflé," som er fransk gotiks yndlingsmotiv. Ottekanten er helt gennemført på kumme, skaft og den indsvejede fod. Rent konstruktivt er den et fuldstændigt sidestykke til de to fabeldyrsfonte i Skanör og Førslev. Nedadtil afgrænses kummen med en trepasfrise under bueslag, skaftet er dekoreret med egeløv med agern og foden med fembladede dobbeltrosetter. Bladværket svarer til en kapitæl i Uppsala. Stilen bliver først almindelig i Frankrig et godt stykke ind i 1300-Tallet, og den genfindes i Det Swertingske Kapel (ved Visby Domkirke), der blev grundlagt i 1349, derfor dateres fonten til o.1350. (Mackeprang s.399). Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Enligstående.