Brøns kirke

Tilbage til Liste over kirke

Brøns kirke

Brøns kirke

Hviding hr., Tønder amt, Ribe stift. Sønderjylland. Apsis, kor og skib stammer fra romansk tid og er bygget af tufsten over en attisk profileret sokkel. Kirken var i middelalderen viet til Sankt Villads og havde nær tilknytning til Ribe Domkirke. Apsis og kor er opført lidt tidligere end skibet, som blev tilføjet i begyndelsen af 1200-tallet. Tårnet er opført af munkesten i sengotisk tid og er af Tørninglen-typen. Apsis har udvendigt fem murblændinger delt ved lisener og halvsøjler. Hver murblænding afsluttes foroven af tre rundbuer. De tre vinduer i apsis er blændede, under vinduerne løber en vandret rundstav (se Spandet kirke). Koret har på nordsiden et stort blændingsfelt med rundbuefrise, et tilsvarende anes på sydmuren, som dog er væsentligt omlagt i 1800-tallet. I skibet ses spor af rundbuevinduer, fire i nordmuren et i sydmuren. Tagværket er overalt det oprindelige og er nummereret med runer samt navnet Didrik. Den nuværende indgang er gennem tårnrummet, hvor man ser kalkmalerirester i hvælvet og en romansk gravsten af granit med reliefkors.

Skib mod øst, nordvæg

Skib nordvæg, Afladshandel

Skib nordvæg, Passionsfrise

Døbefont

Kor og skib har fladt træloft, apsiden dækkes af et trekappet sengotisk ribbehvælv. Bjælkeloftet har akantusranker fra 1700-tallet. Altertavlen dateres til o.1630 og er formodentlig skåret af Varde-mesteren Jens Olufsen. Malerierne i tavlens felter er oprindelige. Den romanske granitfont blev noget ophugget i 1858, på kummen ses fire mandshoveder i en frise med forskellige ornamenter over en krydsende rundbuefrise, på foden ses fire hjørnehoveder. Over fonten hænger en himmel fra 1651. Det genopsatte korbuekrucifiks stammer fra slutningen af 1400-tallet. Prædikestolen dateres til 1605, stilen knytter sig til Ribeegnens traditioner.

På skibets nordvæg ses fra vest: Kristoffer med Jesusbarnet, Sankt Georgs kamp mod dragen og Kristus i vinpressen. Dernæst følger to omdiskuterede motiver, Paven og det pavelige hierarki studerer et tomt dokument samt Stormen på Himmelborgen. Nederst ses en hårdt restaureret Passionsfrise.

Passionsfrisens felter er delt af balustresøjler. I arkadebuer ses Gethsemane, Tilfangetagelsen, Kristus fremstilles for Annas, Kristus fremstilles for Kaifa (disse fire felter er næsten nymalet af Wilckens). De tre næste felter er næsten ødelagt af vinduet her ses Piskningen, Tornekroning, Ecce homo og Pilatus, som vasker sine hænder. Dernæst kommer Korsbæring og Veronikas svededug; Korsrejsning og Korsfæstelse (Opstandelsen er nu forsvundet). Forlægget til Passionsfrisen er formodentlig Luthers bønnebog, som udkom i en dansk udgave i 1531.