Bregninge kirke

Tilbage til Liste over kirke

Bregninge kirke

Billedserie

Liste over billeder

Bregninge kirke

Ærø hr., Svendborg amt, Fyns stift. Sydfyn. Kor og skib er opført i romansk tid af rå og kløvet kamp over skråkantsokkel med tilhugne hjørnekvadre. Norddøren og et par oprindelige vinduer spores i murværket, syddøren er udvidet. Tårn og våbenhus er tilføjet i sengotisk tid o.1500, våbenhuset har blændingsgavl af den fynske type. I kirkegårdens sydøstlige hjørne ligger en kapelbygning med en elektrisk belyst glasmosaik, udført af Sven Havsteen-Mikkelsen i 1973, motivet er Kvinderne ved graven.

Kirken fik indbygget hvælv i sengotisk tid. Det sengotiske korbuekrucifiks fra Claus Bergs værksted er opsat over korbuen, de små sidefigurer er opsat selvstændigt i kirken, desuden ses en Smertensmand, som kan stamme fra et sidealter. Prædikestolen dateres til 1612. På prædikestolen er bevaret en timeglasholder, ifølge Christian V's Danske Lov fra 1683 måtte præsterne ikke prædike længere end Ún time, da det jævne menneske så ville kede sig og ikke kunne opfatte så meget på Ún gang.

Altertavlen fra Claus Berg værkstedet dateres til o.1530. I midterskabet ses en figurrig Korsfæstelse, i fløjene ses apostle og helgener. Dronning Kristine, som var Kong Hans hustru, havde kaldt Claus Berg til Danmark fra LŘbeck, hvor han havde et berømt værksted. Claus Berg skabte nogle storslåede katolske altertavler til danske kirke, kort før den lutherske reformation kom til Danmark. I midterskabet ses den korsfæstede Kristus omgivet af de to røvere, tre engle opsamler blodet fra Kristus vunder, den onde røvers sjæl bliver hentet af djævle, den gode røvers sjæl bliver bragt til Paradiset af engle.

Under de korsfæstede foregår det jordiske liv. Under den gode røver foregår de gode ting, en blind bliver seende (Longinus), Maria Magdalene står ved korsets fod, Maria besvimer og støttes af Johannes og en mand vrænger ad Maria. Til venstre rækker en apostel et brød til et negerbarn. Ifølge evangeliet kastede de romerske soldater terning om Kristus klæder, i Bregninge er man kommet op at slås, og den ene soldat er netop ved at føre et dræbende hug med en kniv mod modstanderen. I midterfeltet længst til højre ses to fremadrettede ryttere, de menes at være portrætter af Kong Hans og hans søn Christian II, der begge er portrætteret på altertavlen i Odense Domkirke.

På fløjenes bagsider ses malerier, når altertavlen er lukket i fastetiden. Malerierne tillægges en ukendt maler fra den såkaldte Donauskole, forlægget har formodentlig været stik efter Lucas Cranach. Motiverne er i midten Gethsemane, Pilatus vasker sine hænder, Piskningen og Korsbæringen, omkring disse motiver ses Kristoffer og Johannes Døberen. Hvordan altertavlen er kommet til Bregninge vides ikke, men korets kalkmalerier synes at passe til altertavlen, så muligvis er tavlen skabt til rummet og samtidig med kalkmalerierne. Blandt de 16 hellige personer på sidefløjene ses Johannes Døberen, på fløjenes bagsider ses også Johannes Døberen. Johannes Døberens historie er skildret på korets nordvæg, her er flere henvisninger til Johannes, og kirken kan muligvis være viet til Johannes Døberen. En nærliggende hellig kilde kunne have haft sammenhæng med Johannes Døberen og Sankt Hans fester, men kirken kan også have været dåbskirke, måske har døbefonten været placeret i koret under billedet af Jesu Dåb.

Kalkmalerierne blev afdækket og restaureret i 1915-22 ved E.Rothe. Kalkmalerierne blev genrestaureret i 1962 ved E.Lind. Udmalingen er dateret 1513 ved narrehovedet omkring klokkerebshullet. I Lihme kirke og Jungshoved kirke findes narrehoveder omkring klokkerebshuller med dateringen 1513, muligvis fordi der kom et nyt klokkereglement i 1513, derfor må dateringen af kalkmalerierne tages med et vist forbehold. Ved afdækningen i 1915-22 fik kalkmalerierne ingen tilføjelser, efter Rothes principper blev streger trukket op, hvor man med sikkerhed kunne definere en streg, og farveflader blev fyldt ud, hvor man med sikkerhed kunne definere farve og område. Dette efterlader store tomme områder, til gengæld kan man opleve den oprindelige malers streg, hvor den er bevaret.

I koret ses en Dommedag i østkappen, Kristus sidder på himmelhvælvet og hviler fødderne på jordkloden, fra hans mund udgår lilje og sværd, omkring Kristus går Maria og Johannes Døberen i forbøn for mennesket, over Kristus svæver engle med dommedagsbasuner. Under Kristus fandt man døde, der står op af gravene, denne del var dog så beskadiget, at man valgte at overkalke den igen. I sydkappen ses Himmelfarten, Maria og apostlene knæler omkring den sten, hvorfra Kristus er opstegen, Kristus fødder ses under skyen, desuden ses hans fodaftryk på stenen, føddernes vunder ses både på fødderne under skyen som i aftrykket på stenen. På sydvæggen under Himmelfarten ses Piskningen og Tornekroningen.

I korbuen mod nord ses en PietÓ. I skibets 1.fag ses i nordkappen et Narrehoved og dateringen 1513. I skibets 2.fag ses i østkappen Sankt Thomas. I skibets 3.fag ses i sydkappen en mand med plejl og skjold, i vestkappen Sankt Andreas og i østkappen Sankt Clemens (?). Narrehovedet er placeret omkring messerebshul til primklokken. Når Nadveren indledtes ringede man med primklokken for at understreget Nadvermiraklet. Nadveren var messens vigtigste led og derfor var forvandlingen en væsentlig begivenhed. Narren omkring messerebshullet gør tydeligvis grin med denne liturgiske handling.

På korets nordvæg ses Johannes Døberens historie. Historien bygger primært på Lukasevangeliet og er skildret i 8 billeder i to bånd omkring vinduet. Hvert billede er adskilt med ornamentale bånd, øverst en frise med stiliserede kolbeblomster. Forlægget er formodentlig samtidige nederlandske bogillustrationer. På billederne ses rundbuede vinduer (renæssance). Dragterne er aktuelle for samtiden.

Øverst mod vest ses Bebudelsen for Zacharias, Gabriel åbenbarer sig for Zacharias og bebuder, at Elisabeth trods sin høje alder skal føde en søn, hans navn skal være Johannes, Zacharias udtrykker sin tvivl og straffes med stumhed, til venstre ses en figur under en arkade, måske er det Elisabeth, der overværer scenen ligesom Sarah, da Abraham bliver bebudet, at hun skal føde en søn. Til højre for Bebudelsen for Zacharias ses Besøgelsen, mødet mellem Elisabeth og jomfru Maria binder historien om Johannes Døberen sammen med Jesus barndomshistorie, tekstbåndet citerer Elisabeths overraskelse over Guds moder er kommet til hende (Lukas kap.1 v.43). Mødet foregår ude, her er træbevoksning, horisontlinje og stjerner.

Efter vinduet ses et par kvinder, der formodentlig hører til Johannes Døberens fødsel, billedet er dog så fragmentarisk, at det ikke kan tolkes nærmere. Det sidste billede i det øverste bånd fremstiller Johannes Døberens omskærelse og navngivning, igen et fælles motiv for Johannes og Jesus (Fremstillingen og Omskærelsen). Elisabeth har anbragt den nøgne Johannes på alteret over for ypperstepræsten, den stumme Zacharias kommer ind, i skriftbåndet siger han "Johannes er hans navn" dermed fik Zacharias talegaverne tilbage, ifølge legende skrev Zacharias navnet. Templet er blevet til et kristent kapel, her er tilstræbt rumlighed med den skrå placering af alteret, men kunstneren har ikke kendt de centralperspektiviske regler.

I det nederste bånd mod vest ses Jesu Dåb, billedet er fragmentarisk, men man aner Jesu i midten med foldede hænder, han vender sig mod Johannes Døberen, som hælder vand over Jesu med den højre hånd, til venstre anes en engel. Dernæst ses Johannes prædike i det fri på en sammentømret prædikestol, man ser fragmenter af den opmærksomt lyttende menighed samt en lyttende løve, tekstfragmentet siger "gør bod" (Matthæus 3,2). Efter vinduet ses Herodes og Herodias på en tronstol, det tronende par indgår sikkert i beskrivelsen af Johannes, der irettesætter Herodes for ægteskabsbrud, da han ægtede Herodias, som var hans brors kone, tekstfragmentet siger "for dig at have" (Matthæus 14,4). På det sidste billede ses festbanketten hos Herodes med Salomes dans. Ved Herodes fødselsdag danser Herodias datter Salome for Herodes, som forblændes af hendes erotiske udstråling og tilbyder hende en gave, Herodias beordrer Salome at bede Herodes om Johannes hoved, til venstre bærer Salome hovedet ind på et fad (hovedet er nu forsvundet). Salome danser som om hun er medlem af en gøglertrup.

I artiklen "Salomes dans i Bregninge kirke på Ærø" (ICO 1985,2 s.11-16) har Kirsten Dannesboe behandlet kalkmalerierne i Bregninge kirke.

Den romanske granitfont har kors og liljer over rankeværk på kummens sider, den firkantede fod har mandshoveder på hjørnerne, fonten er beslægtet med fonten i Marstal kirke, der stammer fra Tranderup kirke. Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn og Lolland-Falster - Øgruppen Fyn.