Bosjö klosterkirke

Tilbage til Månedens kirker

Bosjö klosterkirke

Billedserie

Liste over billeder

Bosjö klosterkirke

Bosjö kloster blev formodentlig grundlagt i 1080 som nonnekloster for Benediktiner-ordenen. Klosteret blev opført på en ø i Ringsjön, som på den tid havde højere vandstand. Jorden blev skænket af høvedsmanden Tord Thott. I 1181 fik klosteret privilegier fra Pave Lucius III. Fra begyndelsen var klosteret populært, unge piger fra hele landet søgte til Bosjö for at blive nonner. Det oprindelige kloster havde stort set samme omfang som den nuværende herregård, grundmur og kælderhvælv fra klosteret danner stadig grundlag for de nuværende bygninger.

I 1225 skrev ærkebisp Jacob Erlandsson det første hyrdebrev, som gav syndsforladelse til de, der skænkede gaver til klosteret. I tiden derefter blev nye hyrdebreve skrevet af paver, ærkebisper og bisper. I 1363 fik man 40 dages aflad, hvis man rejste til Bosjö og viste oprigtig anger. Mange skænkede gaver til Bosjö, som blev et af Nordens rigeste klostre. Kun piger fra overklassen havde råd til at lade sig optage i klosterordenen. Klosteret ejede jord bl.a. i Landskrona, Kristianstad og i Malmö. I Malmö førte det til misundelse fra det lokale kloster, fordi byens overklasse søgte til Bosjö.

Efterhånden havde Bosjö kloster så mange tvister omkring deres ejendomme, at Lund ærkebispesæde indsatte en prior til at administrere klosterets ejendomme. Abbedissen og nonnerne kunne derefter hellige sig de åndelige sysler og leve et enkelt og spartansk liv. De store rigdomme førte ikke til noget luksusliv i klosteret. Det strenge liv sled hårdt på de unge piger, der døde tidligt og blev begravet på nonnernes kirkegård nord for klosterkirken. I dag ser man stadig de små runde gravsten for nonnerne.

I 1536 blev Christian III konge i Danmark og den lutherske kirke blev indført. Gustav Vasa angreb den katolske kirke hårdt i Sverige, men i Danmark gik man mere lempeligt til værks. Man forbød at optage nye nonner i klosteret, men de bosiddende nonner fik lov til at leve i fred på stedet. Den sidste ærkebiskop i Lund, Torben Bille, fik lov til at bosætte sig på Bosjö kloster, hvor han endte sine dage. Kronen blev ejer af Bosjö kloster, og i 1560 mageskiftede Frederik II klosteret med Thale Ulfstands jorde på Sjælland. Dermed overgik klosteret til privat eje og blev med tiden ombygget til en herregård. Ved Thale Ulfstand død overtog Jochum Beck godset, men investeringer i et alunværk ruinerede Beck, og i 1643 overtog Corfitz Ulfeldt godset. Hans diplomatiske forsøg under krigene mellem Danmark og Sverige endte med, at han blev landsforvist i begge lande og hans kone Leonora Christine fængslet i Blåttårn. Derefter blev godset inddraget under den svenske krone. Godset blev atter solgt og har siden været ejet af flere svenske adelsfamilier. I dag ejes det af Bonde-familien som har åbnet det for offentligheden, i et museum kan man se nonnernes liv i middelalderen.

Den romanske klosterkirke blev opført i 1150-60 af sandsten fra et stenbrud i Gamla Stanstorp, denne stenart er kendt under navnet Höor-sandsten og blev brugt til opførelsen af Lund Domkirke. Kirken var viet til Jomfru Maria og Sankt Nikolaus i middelalderen. Kirken bestod af apsis, kor og skib. Disse bygningsdele står stort set uændret, kun tårnet er blevet tilbygget i 1850. Apsis er smykket med tynde pilastre, der formodentlig er endt i en rundbuefrise øverst. Nederst ses en ejendommelig udført niche mod øst. Denne udformning af apsiden ses også i Fulltofta og i Nørre Jernløse på Sjælland.

Kirken var oprindelig bygget med rejsning og fladt bræddeloft. Bræddeloftet har været i samme højde som toppen af det nuværende hvælv, hvorfor man mener kirken har haft pulpiturer. Altertavlen er udført o.1515 af en tysk eller en hollandsk mester. Tavlen kom til Bosjö i 1588. I midterskabet ses Korsnedtagelsen. På fløjene ses efterreformatorisk tekst, t.v. missionsbefalingen fra Johannes 3:16 og t.h. Nadverens indstiftelsestekst. på fløjenes bagsider ses malerier af Poul Laxmand og Thale Ulfstand. Tavlen har på fodstykket våben for Birte Laxmand og hendes mand Peder Bille, som skænkede tavlen. Hvælvene blev opført i første halvdel af 1400-tallet og blev udsmykket med kalkmalerier, som alle er forsvundet på nær fragmenter i korbuens nordvange. Her ses en kvindelig helgen bærer en tandlægetang med en tand, det er Sankt Apollonia, der led martyrdøden i Alexandria i 248, før hun blev brændt, slog man hendes tænder ud, i middelalderen var hun tandlægernes skytshelgen, kalkmalerierne blev afdækket i 1959-60 af V. Lindell-Andersson. Prædikestolen er fra 1588, den bærer våben for Birgitte Laxmand og Corfitz Beck-Friis. På en stolegavl ses våben for Corfitz Beck-Friis

I vestvæggen har man fundet omkring 40 lydkrukker indemuret i væggen, de har fungeret som resonanskamre som i de gamle græske og romerske teatre, og er stemt i forskellige tonearter. Nonnerne har formodentlig opholdt sig på et vestpulpitur under messen, herfra har de sunget mens den lokale menighed har stået på gulvet. Resonanskrukker finder man i andre danske middelalderkirker men normalt i koret, hvorfra messen blev læst og sunget.

På korets nordvæg ses epitafium over Ulfstand og Laxmand. Over korbuen hænger et krucifiks fra 1400-tallet. Under orgelpulpituret ses gravsten over Birgitte Laxmand, Peder Bille og Corfitz Grubbe samt gravsten over Poul Laxmand, Thale Ulfstand og sønnen Poul Laxmand. I tårnrummet ses gravsten over Holger Laxmand samt gravsten over Tage Hollunger og Karen Tornekrands.

På siden Gravsten og epitafier kan man se en gennemgang af kirkens heraldik. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg B og søg Bosjökloster.

Gravsten og epitafier

Døbefonten i kalksten dateres til 1300-tallet.