Bjäresjö kirke

Tilbage til Liste over kirke

Bjäresjö kirke

Billedserie

Liste over billeder

Bjäresjö kirke

Apsis, kor og den østlige del af skibet er opført af gule sandsten i midten af 1100-tallet. Den vestlige del af skibet og tårnet er opført i 1800-tallet. De romanske bygningsdele har øverst en frise med ornamentik og arkader. I murværket ses spor af romanske vinduer. Ved tårnets nordside står en runesten med teksten "Karin satte denne sten … til minde om Alfvin", ved Lund Universitet står en runesten fra Bjäresjö, på denne står "Aki satte denne sten til minde om sin bror Ulf, en god mand".

Skibet fik indbygget hvælv i begyndelsen af 1300-tallet. Den runde korbue er bevaret med dekorerede kragsten og sokler. Bag de sekundære hvælv har man frilagt de to sidenicher omkring korbuen, i nicherne står to sengotiske figurer, Maria og Johannes. Over korbuen er ophængt et sengotisk krucifiks. Prædikestolen er fra 1620. I kirken ses stolegavle fra 1562 med våben for Bjørn Kaas og Christence Rotfeld samt for Erik Lykke og Kirsten Rotfeld, på prædikestolens himmel ses våben for slægten Urup, over buen til nordkapellet ses et våben, som formodentlig er fra en begravelse. I kirken er ophængt et epitafium over kirkeværge Ole Mårtensøn og Lasse Martensøn, epitafiet blev renoveret af kirkeværge Andreas Schreil i 1772. Endelig ses en gravsten over Birgitte Bing.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om kirkens heraldik. Tryk på nedenstående lin, vælg Kirker, vælg B og find Bjäresjö.

Gravsten og epitafier

I koret ses romanske kalkmalerier som dateres til 1200-25, kalkmalerierne blev afdækket i 1852 og restaureret af N. M. Mandelgren, der har udført en række akvareller efter afdækningen, disse findes nu på Stockholms Universitetsbibliotek. Kalkmalerierne blev voldsomt restaureret i 1892. I skibets hvælv og på triumfvæggen ses kalkmalerier fra 1325-50, de tillægges Snårestad-værkstedet og blev afdækket i 1948-49 af O. Owald. Nådestolen i apsidens halvkuppelhvælv menes at være ændret i 1325-50, oprindelig har det været en normal Majestas-fremstilling, som har fået tilføjet et kors og dermed ændret til en Nådestol.

I apsidens halvkuppelhvælv ses Gud/Kristus sidde med korset foran sig som i Nådestolen, korset er formodentlig en senere tilføjelse, han flankeres af evangelistsymboler samt Maria og Johannes Døberen, disse to figurer var forsvundet ved afdækningen og er senere tilføjelser. Halvkuppelhvælvet indrammes af en bort med medaljoner og halvcirkler, hvori ses figurer som muligvis er profeter. På apsidens væg ses apostle med skriftbånd.

I tøndehvælvets top ses Jesse rod, mod vest ses den liggende Jesse, fra hans skød vokser stamtræet på hvis grene ses Jesus forfædre, fra vest to konger, formodentlig David og Salomon, dernæst Maria og endelig Jesus, alle flankeret af profeter. I tøndehvælvet mod syd ses tre bånd med gammeltestamentlige scener. Øverst fra vest ses Syndefaldet, Adam og Eva står omkring træet med slangen, Gudfader irettesætter dem med løftet hånd, Adam og Eva har skriftbånd, der også tjener som figenblade. I næste scene ses Uddrivelsen, Paradisets port ses bag englen. Øverste bånd afsluttes mod øst med Noahs ark, Gudfader velsigner skibet. I det mellemste bånd mod vest ses Isaks ofring, dernæst følger Moses ved den brændende tornebusk og den ægyptiske hær, som drukner i Det røde Hav, denne scene findes ikke på Mandelgrens akvareller og må være restaurators tilføjelse, måske fra 1892, længst mod øst ses Moses og Aron samt to jøder, Aron holder et skriftbånd. I det nederste bånd mod vest ses Isak møder Rebecka ved brønden, dette er malet i 1892, Mandelgren har her fundet svage spor efter Mannafaldet og Moses slår vand af klippen, mod øst ses Moses modtager tavlerne og Dansen om guldkalven, den sidste er en ny udmaling fra 1892, p.gr.a. udhugning til vinduet var det meste af motivet forsvundet, men enkelte stående figurer kunne tyde på, at motivet er rigtigt.

Mod nord ses tre bånd med nytestamentlige scener. I øverste bånd mod vest ses Bebudelsen, dernæst Besøgelsen og Fødslen, længst mod øst ses Bebudelsen for hyrderne. I det næste bånd ses længst mod vest Kongernes tilbedelse, dernæst ses Fremstillingen i templet, Jesusbarnet sidder på alteret med en åben bog, Maria står bag Simeon, Josef står med to duer, længst mod øst ses Dåben, bag Johannes ses en person i kappe, bag Jesus ses en engel med hans kappe. I det nederste bånd mod vest ses Kvinderne ved graven, et senere vindue har ødelagt en del af motivet, længst mod vest ses Himmelfarten.

Under Jesse rod ses på vestvæggen Traditio Legis (Lovoverrækkelsen), Kristus giver nøgle og bog til Peter og Paulus yderst ses tilbedende personer. Mod øst over apsisbuen ses Kristus anden genkomst, Kristus flankeres af evangelistsymbolerne for Matthæus og Johannes, denne scene er noget tvivlsom, idet Mandelgren ikke har nogen akvarel af motivet. I korbuens top ses den tronende Kristus i medaljon, han har begge hænder hævet til velsignelse, i vangerne ses to kronede helgeninder med skriftbånd, formodentlig dyder.

I skibets 1. og 2.fag ses kalkmalerier, som dateres til 1325-50. På triumfvæggen over korbuen ses fragmenter af en Dommedag. I østkappen over korbuen ses Marias himmelkroning, Maria, Kristus og spillende engle sidder under arkadebuer, under en bue ses Livets træ, som muligvis skal symbolisere Det himmelske Jerusalem. Desuden ses personer med kroner og bispehuer samt Abraham med sjæle i skødet. I de øvrige kapper i 1.fag ses Laurentius, Nikolaus og Johannes Døberen. I skibets 2.fag ses Dorothea og Margaretha samt en uidentificeret helgen.

(Kilde: A catalogue of wall-paintings in the churches of medieval Denmark 1100-1600, Akademisk forlag, 1976, ISBN 87-500-1746-2)

Kalkstensfonten stammer formodentlig fra o.1170. På kummen ses arkader med tekst omkring scener fra Jesus barndomshistorie samt en Majestas. Bogstaverne er vendt op og ned, formodentlig kunne stenhuggeren ikke læse og har blot forsøgt at gengive en tekst, de forståelige ord synes ikke umiddelbart at have noget sammenhæng med motivet i arkaden, således står over den tronende Maria i Kongernes tilbedelse navnet Simeon, som hører til Fremstillingen i templet, over Maria kan man læse Maria og Jesus, over Fødslen kan man tyde navnene Rafael og Gabriel, som hører til Skabelsesberetningen og Bebudelsen, over den tredje konge og Maria står "Spiritus" spejlvendt. Fra barndomshistorien ses Fødslen, Kongernes tilbedelse og Fremstillingen i templet. Fødslen er delt over to felter, i den ene ses Josef med hånd under kind, barnet i krybben samt oksen og æslet og øverst engle, i det andet felt ses den liggende Maria og en siddende person, formodentlig Josef, over Maria hænger en lampe.

Kongernes tilbedelse er delt over tre felter, først ses den tronende Maria med barn, barnet holder et kors, bag tronstolen står en person med et klæde eller noget lignende i hånden, muligvis er dette Josef, de to første konger står under samme arkadebue, som er delt af en træstamme med skud, kongerne holder gaver i hånden, de ligner røgelseskar, den tredje konge står under den følgende bue, der også indeholder en glorificeret kvinde, som er vendt mod Majestas-billedet, formodentlig er det Maria, som forbeder i en Dommedags-majestas. I feltet med Majestas-fremstillingen ses den tronende Kristus i mandorla omgivet af evangelistsymbolerne, hvis det er Maria, som står til venstre, mangler Johannes Døberen. Fremstillingen i templet er den byzantinske udgave, hvor Fremstillingen forenes med Den første dåb, her ses Jesusbarnet med korsglorie og kors i en døbefont, omkring fonten står en kvinde og en mand, måske Maria og Josef eller Simeon, i denne fremstilling ser Jesusbarnet ud til at være voksen.

På foden ses løver, der bider i slanger, fra kummen ser man udløbshullet til dåbsvandet, som skulle løbe ned på kirkegulvet, det hellige vand måtte ikke komme uden for kirkens område. Majestasbilledet og fodens dyr kunne umiddelbart pege mod den gotlandske stenmester Majestatis. Visse træk kunne dog også pege mod den gotlandske stenmester Sigraf, som tillægges fonten i Aa kirke på Bornholm. I det sydlige Skåne findes en række fonte, der stilistisk peger mod de gotlandske mestre. Nogle mener, at Majestatis har arbejdet ved Lund Domkirke til midten af 1100-tallet og derefter arbejdet i det sydlige Skåne til han rejste til Gotland. Spørgsmålet står stadig åbent, fonten i Bjäresjö er endnu et indicium, der ikke giver noget endeligt svar.