Birkerød kirke

Tilbage til Liste over kirke

Birkerød kirke

Billedserie

Billedserie med kalkmalerier

Liste over billeder

Birkerød kirke (1325-50)

Lynge-Kronborg hr., Frederiksborg amt, Helsingør stift. Nordsjælland og Hornsherred. Kor og skib blev opført i midten af 1100-tallet af rå og kløvet marksten med fint tilhugne hjørnesten. I begyndelsen af 1200-tallet opførtes et nordkapel i rå og kløvet marksten iblandet teglsten, rester af dette kan ses i væggen mellem det nuværende sakristi og nordkapellet. En åbning blev brudt i det nuværende skibs første fag, så der var adgang fra nordkapellet til kirken. På samme tid blev skibet forlænget mod vest til den nuværende længde, skibets hjørner blev flyttet mod vest og kan stadig ses udvendigt. Omkring 1475 begyndte man at bygge tårnet, samtidig nedrev man det gamle kor og opførte det nye langhuskor. I 1503 blev det nuværende nordkapel blev opført. Våbenhuset stammer fra 1525. Kirkens vinduer er blevet omlagt og udvidet flere gange, men man kan stadig finde rester efter de oprindelige vinduer fra 1100-tallet. Genanvendelse af materialer har gjort det kompliceret at adskille de forskellige bygningsperioder, men dele af det oprindelige skibs langmure kan stadig findes i murværket. Bygningen gennemgik en større restaurering i 1925.

Altertavlen er fra slutningen af 1400-tallet og er formodentlig importeret fra Nordtyskland. Den har oprindelig været dobbeltfløjet men yderfløjene er gået tabt. Efter Reformationen har den ført en noget omskiftelig tilværelse indtil den i 1899 blev restaureret og genopstillet i kirken som afløsning for en senere altertavle, hvis maleri af Th. Wegener fra 1946 nu kan ses i nordkapellet. I sidefløjene ses Korsbæring og Gravlæggelse samt Nedfarten til Dødsriget og Opstandelsen. På midterfeltet ses Korsfæstelsen, i baggrunden Jerusalem, omkring Kristus ses den gode og den onde røver. På den gode side ses Maria, Johannes og Longinus samt nederst Pilatus en skriver og en spotter. På den onde side ses Høvedsmanden og Ypperstepræsten samt soldaterne, som spiller terning om Kristus kjortel, at Pilatus er med på den gode side skyldes nok mere pladsmangel.

Prædikestolen er fra o.1600, den bærer Christian IV's monogram, i de fem arkadefelter ses apostle og Kristus som Verdens frelser, på hjørnerne ses seks dydehermer Fides (:Troen), Justitia (Retfærdighed med sværd og vægt), Patientia (:Tålmodet med bæger og kande), Charitas (:Kærligheden med børn i favnen), Spes (:Håbet med fugle), Prudentia (:Klogskaben med en slange). Ved prædikestolen er ophængt et røgelseskar fra o.1200. På væggen vest for prædikestolen ses et maleri af Henrik Gerner, der var sognepræst ved Birkerød kirke 1657-85. I 1659 deltog han i en sammensværgelse mod svenskerne på Kronborg slot. Gerner blev pågrebet og sad fængslet i 43 uger, heraf 18 uger i lænker, muligvis i de lænker, som er ophængt ved siden af maleriet, som er en kopi fra 1826 efter Karl v. Manders original på Frederiksborg slot. På brystværnet foran orglet ses seks malerier, som formodentlig har siddet på et pulpitur fra midten af 1600-tallet. Døbefonten af sandsten er udført af Axel Poulsen i 1944, på kummen ses Gravlæggelsen og Opstandelsen, på foden står Trosbekendelsen.

I nordkapellet ses forskellige dekorative ornamenter og bomærker fra 1503, desuden ses et våbenskjold med hvid muslingeskal, som oprindelig har været på blå bund (slægten Jernskæg) samt en rist, som er symbolet for Sankt Laurentius, hvilket kan hentyde til, at kirken hørte under Lund Domkirke, som var viet til Laurentius. Carl Trock-Madsen har udført glasmalerivinduet mellem sakristi og nordkapel (Laurentius) i 1922 samt vinduer i skibets sydside, Gethsemane og Den gode hyrde i 1926, og scener fra Ny testamente bag prædikestolen i 1927.

I perioden 1325-50 fik skibet hvælv og kalkmalerierne i de to første fag blev udført. Kalkmalerierne blev afdækket i 1911 og restaureret af Eigil Rothe. Hvælvene er blevet renset flere gange, senest i 1998.

Teologien er vigtig i Birkerød kirkes kalkmalerier, måske har et kloster deltaget i eller betalt for udmalingen. Blade vokser ud af ribberne, måske har vegetationen en symbolsk betydning, bl.a. ses mange egeblade. Der er flere sværd i kirkens billeder (Dommedagskristus med lilje og sværd, Englen i Syndefaldet, Paulus ved Nadveren, Kongen på Livshjulet). Sværdet er et magtsymbol, måske har ejeren af det nærliggende Hørsholm slot betalt for udmalingen, eller en kvindelig arving, som havde forbindelse til tiggermunkeordener. Sværdet er også vigtigt i Marias Sorger. Dragterne er samtidige med udførelsen af kalkmalerierne, hvilket gør det muligt at datere dem. Kain og Abel i offerscenen er lapset klædt. Rammerne er blevet mindre, de er nærmest smalle bånd som breder sig op ad ribberne. De romanske kalkmaleriers blå baggrund er forsvundet og er afløst af en hvid baggrund, som ses i kalkmalerier fra slutningen af 1200-tallet.

Den kirkesøgende modtages af Dommedagskristus i østkappen. Kristus sidder på en regnbue og fremviser sine sår, fra munden udgår retfærdighedens sværd og nådens lilje. Han er omgivet af to engle med lidelsesredskaberne, til venstre korset og tre nagler, til højre ris, svøbe og hammer samt en tang og tre terninger. To engle indvarsler Dommedag i basuner.

Når den kirkesøgende kommer frem til skibets 1.fag ses Marias himmelkroning i østkkapen. Efter advarslem om Dommedag i 2.fag, trøstes kirkegængeren med, at det ikke blot er den barmhjertige Maria som lytter til mennesket, Kristus lytter til Maria, så beder man til Maria får man gennem hende kontakt til Kristus, i den såkaldte dobbelte forbøn. I fagets øvrige hvælvkapper ses Syndefaldet mod syd og mod nord Kain og Abels offer, der fører frem til Brodermordet i vestkappen. Arvesynden og den første synd (Brodermordet) skal udsones. I vestkappen gør Livshjulet opmærksom på, at ingen undgår sin skæbne på Dommedag. Under nordkappen vises forberedelsen til Dommedag ved syndsforladelsen gennem Nadveren, som man kun kan få, hvis man har bekendt sine synder. Dermed er man forberedt til Dommedagens sjælevejning, som kirkegængeren ser på vej ud af kirken.

Maria bliver fra o.1270 den mest populære helgen i Danmark, hun er en god hjælper i alle situationer. Kristus og Maria sidder på en trone foran et mønstret tæppe som kongelige personer. To engle holder et tæppe bag dem. Over Maria og Kristus ses Gudfaders ansigt i krans, her er ingen Helligånd (er det en ny Treenighed ?). Marias Himmelfart betød, man ikke kunne have relikvier som knoglesplinter og hår fra Maria, derfor benyttede teologerne Marias kappe, Marias tårer og lignende som Maria-relikvier.

Figurerne begynder at blive tegnet individuelt og med bevægelse. Peter og Paulus står omkring Maria og Kristus, det er teologisk vigtigt, de repræsenterer den romerske kirke. Planterne kan identificeres, måske har de symbolsk betydning. En franciskaner-munk og en dominikaner-munk knæler i kappespidserne. Armene er ført op til bedestilling, den ene har to sorte pletter på hænderne, det er den stigmatiserede Franz af Assisi med grå kutte mod nord. Mod syd ses Domenicus i hvid dragt med sort kutte, kniven som rettes mod ham hentyder måske til en helgenlegende, men kan også være en restaureringsfejl, muligvis skal det være et kors, en anden mulighed er et spejl, idet domenikanerne taler om sjælens spejl, kniven kan hentyde til legenden om dominikaner-martyren Petrus, men han skildres normalt med en kniv hugget ned i issen. Tiggermunke-ordener som franciskanerne (gråbrødrene) og dominikanerne (sortebrødrene) bragte Maria-dyrkelsen til Danmark.

I sydkappen ses Syndefaldet. Slangen har kronet menneskehoved, Adam og Eva dækker deres køn med bladduske, fra oven kommer en engel med sværd flyvende, den skal uddrive dem af Paradiset.

Under nordkappen ses Den sidste nadver. Skjoldbuen fungerer som bord. Kristus sidder i midten med korsglorie og højre hånd hævet til velsignelse, i hans skød ligger den skægløse Johannes, Kristus flankeres af Peter og Paulus. Det er sjældent, at Paulus er med i Nadverfremstillinger. Augustin skriver, at Paulus var med ved Den sidste Nadver. På bordet ses strutter og runde brød med korsmærke, hvilket betyder, de er indviede (:oblater). Apostlene holder deres attributter, hvilket er sjældent på Nadverbilleder.

I nordkappen ses Kain og Abels ofring. De bærer strudhætter, som var på mode i begyndelsen af 1300-tallet. Kains ild modtages ikke. Kain har som sædvanlig et kornneg, Abel har ikke et lam men et neg, måske er det en hentydning til tiendet.

I nordkappen under Kain og Abels ofring ses et dyr, som angriber en hare. Haren er måske en hentydning til, at kvinder kunne forvandle sig til harer og gå rundt og malke køer, et dyr angriber harens strube, det angribende dyr kan ikke længere ses. Svikkelfigurer refererer nogle gange til kappens centrale billede, hvorfor det også kunne være et forvarsel om Brodermordet. Over Kain og Abel ses stridende fugle som symboliserer den kommende broderstrid og brodermordet. Pave Clemens (?-215) fortolker en hvid due og en sort due som sindbillede på den rene og urene ånd.

I vestkappen ses et Livshjul. I franske kirker har man haft lykkehjul, man kunne dreje. Et livshjul har ikke noget med et lykkehjul at gøre, det er skæbnen og et Memento Mori, vi skal alle den samme vej. Manden hænger fast på hjulet og kan ikke komme af, han skal gennemleve forskellige stadier. På hjulets venstre side hænger en ung konge, ved ham står REGNABO (:jeg vil regere). Øverst ses en konge med sværd, ved ham ses teksten REGNO (:jeg regerer). Til højre falder en aldrende skægget konge nedad, ved ham står teksten REGNAVI (:jeg regerede). Nederst ligger en gammel konge, som er død, hans krone er faldet af og ved ham står teksten SUM SINE REGNO (:Jeg er uden kongerige). Inde i hjulet møder et skelet en konge, skelettet siger: du skal blive som jeg.

I vestkappens nordsvikkel ses Brodermordet. Den skæggede Kain holder en asenkæp (æselkæbe), som han slår den faldne Abel med. I sydsviklen ses Kampen mellem det gode og det onde. I Birkerød kirke får dyrene tillagt symbolske betydninger. Ornen, som angriber livets træ, hentyder til livets forgængelighed. De kæmpende fugle over Kain og Abel hentyder til det kommende Brodermord. Haren som bides i struben af et lille dyr hentyder til, at Abel bliver dræbt af Kain, den frugtbare Hare bliver kvalt af det onde.

Dyret med snabel til venstre for Livshjulet er en elefant. På elefantens ryg ses en kurv med en dronning og en konge, der retter sin bue og pil mod det onde dyr. Man kendte til beskrivelser af jagt fra ryggen af elefanter, men maleren har tydeligvis ikke haft noget billede som forlæg, ornen ligner de svin, man havde i datidens landbrug. Elefant og svin står omkring et egetræ, under træet ses olden, det er et oldensvin. På korstolene i Roskilde Domkirke ser man på skildringen af Makabæernes kamp en elefant, der har borg på ryggen. Physiologus nævner elefanten som et stærkt dyr med borg på ryggen.

I skibets 2.fag i vestkappen ses Sjælevejningen. Mod nord ses de døde stige op af gravene. I midten ses sjælevejningen, Mikael holder vægten, han har ikke vinger, i den ene vægtskål hænger en djævel for at tynge den ned, overfor Mikael står Maria, som med fingeren diskret placeret på vægtstangen søger for, at det går den rigtige vej. Maria er skildret som Maria Misericordia (Den barmhjertige Maria) som hilses med AVE MARIA, hun har udslået kappe, hvormed hun beskytter talrige nøgne sjæle. En samtidig historie fortæller om en domenikanermunk, som døde og glædede sig til at møde sine gamle venner i Paradis, da han kom til Paradiset, kunne han ikke finde sine venner, og da han mødte Maria, spurgte han, hvor hans venner var, Maria åbnede sin kappe og inde i kappen sad alle hans gamle venner. Maria får betydning for munkeordenerne i 1100-tallet og dyrkedes især af tiggermunkeordenerne. I Birkerød kirke er Maria den centrale figur og tiggermunkene skildres ved Marias Himmelkroning, hvilket kunne tyde på en meget tæt forbindelse til disse ordener.

Bag Mikael ses sjæle som allerede er idømt straf, de symboliserer muligvis Dødssynderne. Figuren med sværd foran halsen er formentlig Vreden (Ira). Skikkelsen med sværdet i maven er måske en selvmorder. Kvinden som bærer et konelin og som ammes af to drager kan være vellysten (Luxuria), den utro hustru som fik uægte børn i ægteskabet. Længst til venstre ses måske frådseriet (Gula), en djævel hælder noget i munden på en tykmavet synder, men det kommer lige så hurtigt ud af den anden ende. Over disse skikkelser ses to djævle som holder hver sin sjæl, sjælen nærmest Mikael holder en pung og er måske Gerrigheden (Avaritia).

Bag Maria står en Biskop, måske er det Sankt Nikolaus af Myra, Birkerød kirke har haft en kalk, som nu er forsvundet, på den var skrevet Sankt Nikolaus, så kirken har formodentlig været viet til Nikolaus, måske derfor denne fremtrædende placering i Misericordia, det kunne dog også være en lokal gejstlig med en blybeholder, kirkens præster havde tilladelse til at blive begravet i en blykiste inde i selve kirken. Bag biskoppen står Sankt Laurentius med risten.

I skibets 2.fag i sydkappen ses Livets træ. Birkerød kirke har megen vegetativ udsmykning, træet ved udgangen skal formodentlig opfattes som Livets træ. Inden man går ud af kirken, trøstes man ved synet af det livgivende træ, der symboliserer troen og kirken.

Den høviske kultur, som dyrkedes i 1200-tallet, smitter af på Mariadyrkelsen. Den jordiske og den himmelske kærlighed bliver centrale emner, og den idealiserede kærlighed ophøjer kvinden, som får opdragende virkning på mændene, så de kan gøre sig ved hoffet. I 1200-tallet havde man store diskussioner om Marias Himmelkroning, som bliver forudsætningen for hendes deltagelse i Dommedag.