Bårse kirke

Tilbage til Liste over kirke

Bårse kirke

Billedserie

Liste over billeder

Bårse kirke

Bårse hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Skibet er opført i første halvdel af 1300-tallet af teglsten. Den spidsbuede norddør står tilmuret, syddøren er stadig i brug men noget ændret. Skibet har oprindelig haft et noget smallere kor, men i anden halvdel af 1400-tallet blev det nedrevet og erstattet af det nuværende langhuskor, hvis østgavl har tre tætsiddende højblændinger over savskifte og cirkelblændinger yderst. I sengotisk tid opførtes våbenhuset mod syd, over våbenhuset rejstes et tårn.

Den brede korbue til det oprindelige kor er bevaret. I forbindelse med ombygningen i anden halvdel af 1400-tallet fik kirken indbygget krydshvælv. Alterbille er malet af Th. Wegener i 1862. Prædikestolen er skåret af Bertel Snedker i 1604. Vestpulpituret er fra 1638, i felterne er opsat figurer, som formodentlig stammer fra en sengotisk altertavle.

Den romanske granitfont har tekst, der oplyser, at Bonde Friser har hugget fonten og Esger Rød har ladet den fremstille. Desuden ses de 16 runetegn samt tre tilføjede runer, der tilsammen danner det såkaldte Gyldental, der benyttedes i den kirkelige kalenderberegning (Mackeprang s.100). Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Smågrupper og enligtstående, Bonde Friser.

Den glatte og uprofilerede kumme er prydet med syv arkader, de seks er dobbelte, den syvende har tredobbelte runde buleslag, arkadefelterne er adskilt ved pilastre med fladtrykte kapitæler. Kummen er desuden smykket med vegetative motiver samt et kors med egeblade i ender og i korsskæringen, disse motiver daterer fonten til midten af 1200-tallet. Alt er ristet med fine, skarpe linjer. Foden er foroven en keglestub, der går over i en sekskantet pyramidestub med halvrunde skiver i de listeindfattede felter.

I Danmark findes 19 romanske fonte med indskrift, heraf 9 med runer, Bårse, Egense, Lyngby (Børglum hr.), Ørum (Dronninglund hr.), Skyum, Selde, Hanbjerg, Bryndum (Skats hr.) og Hoptrup. Et forsøg på at datere runeindskriften er ikke lykkedes. Indskrifter med versaler og romanske majuskler giver bedre mulighed for datering. Bårse har foruden runeindksriften en latinsk indskrift, der nævner stifteren og mester Bondo Friso, og fontene i de nærliggende kirker i Lundby og Kastrup (Hammer hr.) er begge signeret af mester Bondo. De tre Bondo Friso fonte kan dateres til 1200-tallet p.gr.a. skriftens karakter, hvilket ornamentikken på fontene bekræfter. De øvrige fonte med latinsk indskrift kan dateres til tiden før år 1200, idet de næsten alle benytter den åbne majuskelform for bogstavet E.

I Danmark kendes syv signerede fonte. I Lundby, Kastrup og Bårse ses runeindskrifter, der fortæller, at Bonde Friser har hugget fontene. På alle står BONDO FRISO ME FECIT, i Lundby står dog kun FRIS. På fonten i Bårse står tillige hvem bestilleren var, ESGERVS RØTH ME FECIT FIERI. På fonten i Åstrup ved Fåborg står HVICMANNE ME FECIT og på fonten i Tikøb står ALEXANDER ME FECIT. På fonten i Grædstrup (Tyrsting hr.) står THROVVEND SCHAMI VUIGHET FECERVNT, her må SCHAMI være et efternavn til THROVVEND, da der ellers har været tre mand om at hugge fonten, to mand er muligt, idet kumme og fod er så forskelligt udformet både stilistisk og håndværksmæssigt, at der må være tale om to hænder.

Den skånske stenmester Morten, har udført andet end fonte, det samme kan kun påvises i forbindelse med Mester Bo og et af navnene på Græstrupfonten., idet kirkens løvetympanon har en vis lighed med fontens løver. Det kan dog ikke udelukkes, at mesteren for Skyumfonten også har hugget flere af områdets fonte. Bonde Fris kan også have hugget en lille række sydsjællandske fonte. Bonde Fris er en af de mere interessante mestre, ikke fordi hans fonte har høj kvalitet, tværtimod må fontene i Lundby og Kastrup regnes for middelmådige fonte, kun fonten i Bårse er et hæderligt stykke arbejde. Hans fonte er så forskellige, at hvis de ikke havde været signeret, ville man ikke gætte, der var tale om samme mester. I modsætning til Morten stenmester fra Skåne og andre af hans samtidige, har Bonde Fris ikke haft lyst til at gentage sig selv. Dette er prisværdigt, men for arkæologer og kunsthistorikere er det ret ubehageligt, idet arbejdet primært bygger på at påvise fælles træk i udførelsen, Bonde Fris er en advarsel om, at grupperinger ikke altid omfatter alle arbejder af samme værksted.

Angående selve skriften ser man den for romansk tid normale blanding af versaler og majuskler, navnlig vedrørende E og M, hvor begge former bruges i flæng, således er majusklen E snart åben, snart lukket. Kun Bonde Fris bruger udelukkende den yngre, lukkede form, på hans fonte i Kastrup og Bårse udgår tværstregerne i M og N ikke fra toppen men fra midten, O kan være linseformet i stedet vor oval. Også Tikøbfonten bruger denne variation af N samt et skarpkantet C. Granitten indbyder ikke til den store udsmykning af bogstaverne, dog har T og G en vis udsmykning på fontene i Tikøb og Grædstrup. På fontene i Ribe Sankt Katrine, Vang og Grædstrup forekommer ud over det normale versal-H et H, hvor tværstegen har en bøjle, som er almindelig i den tidlige renæssance. Det kendes dog fra Kong Henrik I af Englands segl fra o.1000, så dette H behøver ikke være omhugget i renæssancen.

(kilde: Mackeprang: Danmarks middelalderlige døbefonte, 1941)