Asmild kirke

Tilbage til Liste over kirke

Asmild kirke

Asmild kirke

Nørlyng hr., Viborg amt, Viborg stift. Midtjylland. Den vestlige del af langhuset har udgjort midterskibet i en tidlig romansk kirke fra o.1100 opført af rå kamp og frådsten. Udgravninger i 1951 og 1958-59 har vist, at denne kirke har haft sideskibe med apsider mod øst samt et kvadratisk kor, som formodentlig også har haft apside. I sydmuren ses, at midterskibet har været forbundet med sideskibene ved fire rundbuede arkader båret af tre piller, hvoraf den midterste har været kvadratisk, de to andre runde. Mod vest har kirken haft et bredt vestparti med to tårne og et vestkor med apsis, som det kendes fra tyske kirker i 1100-tallet.

I anden halvdel af 1200-tallet blev midterskibets nordmur ombygget med fem rundbuede arkader på kvadratiske piller, øverst ses en række rundbuevinduer med trekløverformet lysning. I sidste fjerdedel af 1200-tallet er det oprindelige kor blevet erstattet af det nuværende langhuskor med flad østvæg, der har en spidsbuet vindues-treguppe og to spidsbuevinduer mod nord. På et tidspunkt inden midten af 1500-tallet er vestpartiet og sideskibene blevet fjernet, i forbindelse med dette har man indvendig opført en støttemur mod vest med fire rundbuede arkader på falsede vægpiller, over hvilke der er aftrappede rudeblændinger. En brand i 1300-tallet har muligvis været skyld i de drastiske ombygninger.

Den oprindelige kirkes størrelse skyldes formodentlig, at kirken fungerede som domkirke, indtil Viborg Domkirke stod færdig i 1133. I 1133 blev viborgbispen Eskild dræbt foran højalteret i Asmild kirke, Erik Emune blev gjort ansvarlig for mordet i Roskildekrøniken, som blev skrevet få år efter mordet. Asmild kirke var fra begyndelsen viet til Margrethe af Antiocha, som er en af de 14 nødhjælpere, hun blev påkaldt af fødende kvinder. Siden 1175 har kirken fungeret som klosterkirke for augustinernonner, syd for kirken har man fundet rester af et trefløjet klosterkompleks. Klosteret hørte under Viborg Domkirke, hvis kannikker havde indtægter og forpligtelser. I 1951 fandt man rester af en bispegård fra 1200-tallet på Klostermarken tæt ved Asmild kirke, bispegården blev nedrevet i 1580. På bispegården boede biskop Gunner, der var abbed på cistercienserklostret i Øm og blev bisp i 1222 som 70-årig, Gunner var medlem af kommissionen bag Jyske Lov, som blev stadfæstet af Valdemar Sejr i 1241, ifølge traditionen skal Gunner have skrevet indledningen "Med lov skal land bygges." Gunner var biskop til sin død i 1252, han blev begravet i Sankt Kelds kapel i domkirken.

Efter reformationen overgik klosteret til kongen, men nonnerne fik lov at bo og virke til deres død. Derefter blev det forlenet til adskillige lensherrer, bl.a. har børglumbispen Stygge Krumpen været lensherre over Asmild kloster. I 1683 overgik klosteret til privat eje. I 1713 brændte klosteret men blev genopført. I 1809 blev det overtaget af justitsråd Bertel Bruun, hvis slægt ejede klosteret frem til 1906, da klosteret blev overtaget af Viborg kommune. I 1907 brændte klosteret ned til grunden, undtagen en fløj, der blev nedrevet i 1958.

I 1990 fejrede man 900-året for Asmild kirkes grundlæggelse, i forbindelse med jubilæet udgav Viborg Stiftsmuseum bogen "Asmild Kloster i 900 år" skrevet af Jens Vellev (ISBN 87-87272-32-6).

Tryk på nedenstående link og se kirkens hjemmeside.

Asmild kirke

Østgavl

Nordmur

Vindue i nordmur

Skibet set mod øst

Korgitter og kor

Kor

Altertavle

Altertavle, Nadveren

Prædikestol

Prædikestol, våben

Dåbshimmel

Skibets sydvæg mod vest (1)

Skibets sydvæg mod vest (2)

Vestpulpitur

Døbefont

I våbenhuset står en runesten, der blev fundet under udgravninger i 1948, på stenen står: "Thorgun datter af Thorgot søn af Tjodulf satte denne sten efter sin ægtefælle Bose tidenders mand." Langhuset har fladt bjælkeloft, i nord og sydvæg ses rester fra de forskellige ombygninger. Vest for sydmurens arkader ses et bueslag som ikke helt lader sig forklare men som formodentlig hænger sammen med en tidlig ombygning af kirken. I sydvæggens to vestlige rudeblændinger ses kalkmalede våben fra midten af 1500-tallet for Axel Juel og Kirsten Lunge.

Inventaret præges af farvesætning fra barok og rokoko, på indersiden af korgitteret står "B.Reinat 1777", Jørgen Baltzar Reinat har dette år stået for farvesætningen og loftets bemaling med skyer. Altertavlen i senrenæssance er skåret i 1625, i midterfeltet ses Nadveren, over Nadverbordet ses to forhæng, bag disse anes Kundskabens træ og Lovtavlerne, der symboliserer Den gamle pagt, Nadverscenen flankeres af to evangelister, i topstykket ses Korsfæstelsen flankeret af to evangelister, på tavlen ses våben for Niels Krag og Jytte Høeg. Alterskranken fra 1703 bærer våben for Hans Lange og Charlotte Amale Gyldensparre. Korgitteret er formodentlig også fra 1703. Over døbefonten hænger en fontehimmel med våben for Lindenov, Høeg og Rosenkrantz. Den karnapformede prædikestol er fra begyndelsen af 1600-tallet på hjørnerne ses dydehermer, i felterne ses evangelisterne samt Peter og Kristus, prædikestolen bærer våben for Krag og Høeg. I vestenden ses en dørfløj fra 1700-tallet til et tidligere gravkapel. På vestpulpituret fra 1703 ses portrætmalerier af de oldenborgske konger, dog mangler Christian II. På vestpulpituret står et orgel fra 1777, facadens piber er attrapper af træ, bag facaden er indsat et nyt spilleværk af Carsten Lund i 1978. På nordvæggen er ophængt et krucifiks fra 1990 af Niels Helledie, det såkaldte Fuglekrucifiks.

På siden Gravsten og epitafier kan man se slægtstavle for Niels Krag og Jytte Høeg. Tryk på nedenstående link og søg Asmild kirke.

Gravsten og epitafier

Den romanske granitfont har tovsnoning under mundingsranden, den glatte kumme er delt af lodrette dobbeltstave, den firkantede fod er af søjlebasetypen med halvbueformede udsparinger. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Smågrupper og enligtstående - Gødvad-Allingegruppen.