Alstadhaug kirke

Tilbage til Liste over kirke

Alstadhaug kirke

Billedserie

Liste over billeder

Alstadhaug kirke

Kor og skib er opført i 1140-70 af marmor, som formodentlig er brudt i Nord-Trøndelag. Skibets tagkonstruktion er blevet dateret til o.1170. Sydportalen er bevaret men noget udvidet, rundbuen af grønskifer er smykket med sik-sakmønster, buen har fået indsatser og vederlagssten for at passe til den udvidede døråbning. O.1270 blev det nuværende apsis opført. Apsiden er udformet som del af en oktogon, udvendig ses seks sider indvendig otte sider, oktogonen hviler på en profileret sokkel og har gesims med konsoller, vægfladerne er delt af et horisontalt bånd under vinduerne. Oktogonen har tilknytning til domkirkebyggeriet i Trondheim. Næsten alt stenarbejdet på oktogonen er udført i klæbersten. I 1400-50 opførtes sakristiet mod nord. Sakristiet er temmelig stort og har formodentlig også tjent som mødelokale. Præsten ved Alstadhaug kirke var tilknyttet domkapitlet i Nidaros, og indtægterne i Alstadhaug var store p.gr.a. de rige jorde. Bygningen mod vest blev opført i begyndelsen af 1600-tallet, og efter en kort overgang at have tjent som vestindgang, blev det omdannet til dåbsrum. På kirkegården ses en af Norges største gravhøje.

Skibet har fladt bjælkeloft men har oprindelig haft åben tagstol med masker på endestykkerne som i Værnes kirke, disse blev dog savet af og brændt i 1828. Koret har tøndehvælv fra 1600-tallet. Apsiden har hvælv, der bæres af halvsøjler med akantussmykkede kapitæler, fra kapitælerne udspringer hvælvribberne. Korbuen blev udvidet i 1703, men de to sidealternicher er bevaret, den nordre fuldt bevaret, den søndre delvist bevaret, sidealternicherne er placeret højt, hvilket kunne tyde på, at selve alteret har stået på gulvet. Apsisbuen er båret af halvsøjler og har tandsnit mellem to vulster. Korbuen har hundestandsprofil mellem to vulster. Altertavlen og prædikestolen er udført i midten af 1600-tallet af Johan Bilthugger og Johan Kontrafeier.

I 1946-54 afdækkede man kalkmalerierne over korbuen samt i oktogonens hvælv, kalkmalerierne dateres til slutningen af 1200-tallet. Over apsisbuen ses scener fra Passionen, i oktogonens hvælv ses Kristus Majestatis omgivet af serafer, mod nord knæler Maria i forbøn, mod syd knæler Johannes Døberen. I nyere tid har man afdækket flere kalkmalerier i oktogonens vinduesnicher og på væggene.