Noter til Rashomon

Akutagawa har brugt to historier fra Konjaku monogatari (1130) som forlæg:

bog 29 nr.18, Hvordan en tyv klatrede op til loftet af Rashomonporten og så et lig.

Bog 31 nr.31, Om den gamle kvinde, der solgte fisk ved hovedkvarteret for Kronprinsens vagt.

I oktober 1913 udkom i tidsskriftet Mita Bungaku en novelle af den franske forfatter Frederic Boutet oversat af Mori Ogai, muligvis har denne novelle inspireret Akutagawa til Rashomon.

Beskrivelsen af Kyoto med Rashomonporten, jordskælv, ildebrand, krig og hungersnød tidsfæster handlingen til o.960, hvor landet var hærget af borgerkrig. Akutagawa har også benyttet beskrivelsen af det store jordskælv i 1185 i Heike monogatari. Forholdene i Kyoto på denne tid beskrives desuden i Hojoki (Beretninger fra min hytte, en munks dagbog).

Kyoto var ofte plaget af sygdomme og naturkatastrofer i denne periode. I 909 plagedes byen af en pestepidemi og mellem 930 og 942 var byen plaget af oversvømmelser, sygdomsepidemier og tørke. De mange indbyrdes kampe mellem fyrsterne om magten gjorde, at mord og røverier blev dagligdag. Pestepidemier hærgede ofte byen i Heian-perioden.

Rashomonporten: blev opført i Kwammu-perioden (782-805) da Kyoto blev kejserstad. På grund af brand og jordskælv blev den hårdt medtaget, og man har flere gange forsøgt at renovere den, men til sidst opgav man og brugte den til opbevaring af lig. Porten faldt sammen i En-yu perioden (970-84) og er ikke blevet genopført siden. I dag står en mindesten ved Kyotos hovedbanegård, hvor porten har stået.

Suzaku oji var hovedgaden i Kyoto mellem Det kejserlige Palads og Rashomonporten. Den var 82 m. bred og kantet med piletræer. Gaden delte byen i en venstre (østlig) del og en højre (vestlig) del.

Abens time: kl.15 17