Noter til Generalen

Generalen udkom i 1922 i januarnummeret af Kaizo magasinet. Censuren havde udstreget enkelte ord, men strygningerne var så få, at læserne kunne forstå teksten. Da originalmanuskriptet er forsvundet er alle senere udgaver blevet trykt med disse strygninger. I de nyeste udgaver er strygningerne blevet udfyldt.

Hvide Tasuki: under den japansk-russiske krig (1904-05) blev selvmordsenheder udkommanderet bl.a. under angrebet på Port Arthur 26.november 1904. Disse enheder skulle gennemføre det første angreb på de russiske linjer. Soldaterne i disse enheder bar hvide bind, som krydsede på ryggen, det såkaldte Tasuki. Oprindelig blev en Tasuki brugt i oldtiden ved menneskeofringer. Offeret fik bundet sine ærmer op med en Tasuki, så offergaverne ikke blev tilsmudset. Gennem den symbolske forbindelse til et kultoffer, skulle enhedens moral hæves.

Angrebet på Port Arthur er beskrevet i Tadayoshi Sakurai: Menneskeofre (dansk: V.Pios boghandel, København 1913)

Yamatodamashi: (:den japanske ånd) et begreb som stammer fra den gamle japanske krigerkaste.

Banzai: (:10.000 år) bruges som hurraråb i Japan.

Shokon-sai: mindefest for de faldne

Ichogaeshi frisure: en gammel frisure for unge piger, hvor håret sættes op.

Ryusei teateret: berømt folkeligt teater i Tokyo i Meiji perioden

Wako kaldet Nisen no Dansho: Wako var kunstnernavn for skuespilleren Matasaburo Bando (død 1908). Danshu er navnet på en berømt skuespiller fra 1600-tallet. At blive kaldt Danshu er en stor ære for en japansk skuespiller. Nisen no Danshu betyder to-Yens Danshu og hentyder til de billige billetpriser på Ryusei teateret.

Genzo Akagaki (1669-1703) En af de 47 samuraier som hævnede drabet på deres herre og derefter begik selvmord. Deres gravsten kan i dag ses i Sengakuji templet i Tokyo.

Mito Komon (1628-1700) fyrste af Tokugawa slægten og ivrig kunstmæcen. Han er kendt for, at have rejst inkognito rundt i landet for at afsløre korruption. En berømt japansk TV-serie har i adskillige år fortalt historierne fra Mito Komons rejser.

Kiyomasa Kato (1562-1611) japansk general. Står som forbillede for troskab og dyd.