Japans historie

Til indholdsfortegnelse

 

Introduktion

 

Fra Japans grundlæggelse (660 f.v.t.) til år 645

Buddhismen indføres.

 

Nara perioden (646-794)

Kofuku-ji

 

Heian perioden (794-1192)

Konjaku monogatari (Historier fra gamle dage)

 

Kamakura perioden (1192-1333)

Bakufu

Samuraien

 

Muromachi perioden (1336-1600)

Francisco di Xavier

 

Tokugawa perioden (1603-1867)

Sankin Kotai

Ukiyo-e genren

Hishikawa Moronobu (1631-1694)

Katsushika Hokusai (1760-1848)

Noboru Watanabe Kazan (1793-1841)

Ando Hiroshige (1797-1858)

 

Meiji perioden (1867-1927)

Kejser Meiji

Det japanske undervisningssystem

 

Taisho perioden (1912-1927)

Jordskælv i Kanto

 

Showa perioden (1927-1988)

 

Til Akutagawa indholdsfortegnelse

 


 

Japans historie

Introduktion

Japan har i den største del af historisk tid været et lukket land, bortset fra en kort periode omkring de store opdagelsesrejser i 1500-tallet og 1600-tallet. Omkranset af vand er det svært tilgængeligt, naboer blander sig ikke, man må udkæmpe sine interne kampe uden mulighed for alliancer med udefra kommende magter, og andre lande har svært ved at udnytte svaghedsperioder efter lange borgerkrige. Kejseren blev i 1192 frataget den politiske magt og var frem til 1868 kun en ceremoniel person, der repræsenterede den guddommelige arvefølge. De ledende fyrsteslægter kæmpede om den reelle magt, og Japans politiske leder blev kaldt Shogun. Adelstanden havde sit eget forfinede kulturliv, og den levede af bønderne som blev holdt nede, hvilket førte til adskillige bondeoprør. Parallelt med denne naturaløkonomi, udviklede borgerstanden en selvstændig økonomi samt et kulturliv med forfattere og billedkunstnere, der op gennem historien fik stadig større betydning i Japan. Landets fyrster brugte store summer på Sankin Kotai (:Skiftevis tilstedeværelse) og i 1850 var landets økonomiske og politiske situation blevet så ustabil, at det ikke længere kunne fortsætte.

I Nagasaki havde de japanske magthavere ladet udenlandske handelskompagnier bosætte sig, hvorved man både kunne have en forbindelse med omverdenen og samtidig styre og begrænse kontakten mellem den japanske befolkning og udlændinge. Men magthaverne kunne ikke helt udelukke den japanske befolkning fra kontakt med udlændinge. I Nagasaki fik især de højere uddannede fra borgerstanden viden og erfaring fra udlændinge, som havde bosat sig. Japanere som havde været i kontakt med udlændinge, kaldte man Rangaku. Nagasakis betydning for Japans udvikling har været betydelig, især bør nævnes den engelske ingeniør Glover hvis huse og haver i dag er museum. Han dannede et helt imperium i Nagasaki i tiden 1870-1910 bl.a. med et skibsværft. Han anlagde den første asfalterede vej i Japan, og i hans bolig, der i dag er museum (Glovergarden), har adskillige udenlandske personligheder fået kendskab til Japan og japansk kultur.

Japans historie har været en lang kamp om magten mellem en række japanske klaner, hvilket ikke har givet megen mulighed for udvikling i den bredere befolkning, og Japans kulturliv har i høj grad været overklassens forfinede stil. Krigeren har været den centrale figur, og dermed også den reelle magthaver. I 1800-tallet havde samuraien udviklet sig til en finkulturel kriger, der beherskede administrationen og dyrkede en eksklusiv japansk kultur. Derfor var åbningen af landets grænser og indførelsen af vestlig kultur i 1868 en katastrofe for samuraiklassen, der blev moderniseringens kraftigste modstander.

Den oprindelige japanske religion, Shinto, blev o.600 fortrængt af buddhismen, som kom fra Kina. Buddhismen og den konfucianske livsfilosofi, der afviser videnskab og rationel logisk tankegang, har ansvar for den manglende udvikling i Japan inden for teknik, videnskab og kunst. Da genopbygningen under kejser Meiji begyndte i 1868, blev Shinto atter Japans statsreligion, og buddhismens betydning blev svækket.

 

Fra Japans grundlæggelse (660 f.v.t.) til år 645

660 f.v.t.

Ifølge sagnet grundlægges det japanske kejserrige.

57

Kong Na af Kyushu omtales i kinesiske skrifter.

180

Dronning Himiko bliver dronning, muligvis på Kyushu, og samler 28 provinser. Hun er muligvis grundlægger af Yamato-klanen.

350

Yamato-klanen kontrollerer hele Japan.

538

Buddhismen indføres. Buddhismen kommer til Japan. Buddhismen bliver udbredt i Japan, men forstøder ikke den oprindelige japanske religion Shinto. De to religioner lever side om side i et dualistisk fællesskab.

604

Kronprins Shotoku Taishi udsteder De sytten artiklers Forfatning. Kronprins Shotoku var ikke selv regent, da landet blev regeret af hans tante kejserinde Suiko. Men hans forståelse for den buddhistiske filosofi danner grundlag for senere japansk kultur. De sytten artiklers forfatning bygger på "at staten kun kan styres på et grundlag af viden, og kilderne til denne viden er konfucianismen, buddhismen og Shinto.

645

Taika-reformen placerer folket og landet under et centralistisk og bureaukratisk system. Det første store opgør mellem japanske fyrsteklaner finder sted år 645, da Soga-klanen forsøger at udnytte sin magt over kejserfamilien til at overtage hele magten. Kamatari Fujiwara styrter Soga-klanen ved et statskup og Fujiwara-klanen bliver herskende de næste fire hundrede år.
Kamatari Fujiwara var en stor beundrer af det centralistiske styre i Kina og udarbejde Taika-reformen med kompliceret forvaltning og centraladministration. Nara blev valgt som hovedstad og kejserfamilien flyttede til Nara.

Nara perioden (646-794)

708

De første japanske mønter bliver slået.

Nara var det første sted i Japan, hvor man samlede en centraladministration og hvor kejserhoffet opbyggede en forfinet og kultiveret stil. Her finder man de ældste bygninger af betydning i Japan, selvom de fleste brændte i 1180, da byen blev ødelagt af Tairas tropper i kampen mod Fujiwara familien.

Horyu-ji er et tempelkompleks uden for Nara som ifølge de ældste kilder skulle være opført under kejserinde Suiko og kronprins Shotoku i 587 efter befaling fra den alvorligt syge kejser Yomei. Den gyldne hal, pagoden og porten stammer stilmæssigt fra omkring denne tid men er blevet rekonstrueret omkring 1180, formodentlig i oprindelig stil.

Kofuku-ji var Fujiwara familiens tempel. De første bygninger blev bygget o.710 under Fuhito Fujiwara. Efter en voldsom brand i Nara påtog Fujiwara-familien sig genopbygningen af Kofuku templet som blev påbegyndt i 1181. Inskriptioner viser, at pagoden og den nordlige hal blev færdige i 1210. I dag ligger templet midt i Nara og den treetages pagode foran Sarusawa søen er blevet byens vartegn. Templet står omtrent som det blev opført i Nara perioden, og anses derfor som et af de bedste eksempler på bygninger fra denne periode.

Heian perioden (794-1192)

794


Kyoto bliver hovedstad til 1194

857

Yoshifusa Fujiwara bliver statsminister og året efter den reelle regent.

887

Mototsune Fujiwara bliver Japans reelle leder.

888

Tokihira Fujiwara bliver udnævnt til venstre minister

o.1025

Hofdamen Murasaki Shikibu skriver Genji monogatari

o.1130

Konjaku monogatari (Historier fra gamle dage) skrives. I denne periode skrives desuden Okagami monogatari (Fujiwara-familiens krønike) samt Heiche monogatari, Uji shui monogatari og Hojoki

Kamakura perioden (1192-1333)

1192

Et militærregime (Bakufu) dannes i Kamakura af Yoritomo Minamoto. Herfra styres landet af den reelle leder (Shogunen), der har magt over kejseren, som er bosat i Kyoto. Hojo-klanen får magten i Japan.

Bakufu (:teltregering) er navnet på det militærdiktatur som shogunatet oprettede i 1192. Man brugte denne betegnelse, fordi tidligere shoguner under deres krigstogter ikke havde fast bopæl men regerede fra deres lejr. I perioden fra 1192-1867 styredes Japan af tre familier, der opretter shogunater i deres hjembyer. Minamoto familien styrede landet fra Kamakura i Kamakura-perioden (1192-1333), Ashikaga familien styrede fra Kyoto i Muromachi perioden (1336-1600) og Tokugawa familien styrede fra Edo (Tokyo) i Tokugawa perioden (1603-1867). I 1867 ophævede kejser Meiji shogunatet og tilbageførte magten til kejseren. Titlen Shogun eksisterede før 1192, men var blot betegnelse for en general. Efter 1192 blev det betegnelsen for en militær diktator, hvis hjemsted var landets reelle hovedstad. Kejseren blev degraderet til en ceremoniel person, der var afhængig af Shogunen. Men ganske få shoguner havde kontrol over hele Japan. Af de 39 shoguner som regerede Japan 1192-1867, var der kun ca. 10 som havde tilstrækkelig styrke til at styre hele landet. I langt den største del af tiden kæmpede shogunen med lokale fyrster om magten eller indgik indviklede aftaler i forsøg på at styre landet.

Samuraien: krigerkaste. Stammer fra de krigere som i det 6.årh. bekæmpede den oprindelige ainu befolkning i Nordjapan og overtog deres land. Ordet samurai kommer af ordet sabura: at tjene. Samuraien var en lensmand eller vasal. Især i den forfinede litteratur omkring hoffet blev samuraien idealiseret, æresbegreber og bindingen til lensherren blev vigtigere end eget og familiens liv. Overgivelse var en skam og selvmordet udført som Seppuko (eller Harakiri) blev rituelt. Samuraien var ikke blot en krigerkaste, men blev en væsentlig kulturbærer i tiden frem til Meijiperioden.

Bushido. Samuraiens moralkodeks var knyttet til den buddhistiske morallære Bushido og Zenbuddhismen. Samuraien foragtede det forfinede hofliv og det simple bondeliv. Især blev Zenbuddhismen væsentlig for samuraien. Zenbuddhismen hævder, der er en bevidsthed i sjælen hos alle sansende væsner. Med hjælp fra en læremester, som kan opfatte denne bevidsthed, kan man gennem koncentration og meditation nå frem til at opfatte denne bevidsthed, og dermed opnå den evige lykke. For samuraien blev denne træning i koncentration vigtig, i forberedelserne til at overvinde farerne. Omvæltningerne i samfundet under Meijis Genopbygning satte en stopper for samuraiens betydning. Deres beføjelser blev taget fra dem, og de blev embedsmænd i den nye statsadministration. Langt de fleste fandt deres plads i det nye samfund, men et fåtal kunne ikke affinde sig med ændringerne og samledes i det sydlige Japan ved Satsuma under Takamori Saigo i 1877 og forsøgte forgæves at gøre oprør mod omvæltningerne.

Samuraimalere. Under indflydelse af Zen blev det kinesisk inspirerede tuschmaleri med pensel på rispapir eller silke deres udtryksmiddel. Enkelthed og fornemmelsen af kunstnerens indre bevidsthed i de få penselstrøg er samuraimalernes væsentligste kendetegn.

Muromachi perioden (1336-1600)

1338

Takauji etablerer Bakufu i Kyoto og bliver Shogun. Ashikaga-klanen styrer Japan.

1402

Handel med Kina (Kango) frem til ca. 1550. Japan eksporterer: svovl, sværd og vifter. Importerer: kobbermønter og råsilke. Noh, Teceremoni og Blomsterarrangement udvikles i denne periode.

1426

Oprør blandt transportarbejdere.

1428

Bondeoprør.

1457

Borgerkrig bryder ud og afsluttes først endeligt i 1603 med oprettelsen af Bakufu i Edo (nu Tokyo).

1543

Portugisisk skib lander i Tanegashima med våben.

1549

Francisco di Xavier ankommer til Kagoshima og indfører kristendommen i Japan.

1573

Ashikaga familien mister magten.

1600

Et hollandsk skib kommer til Bungo med Kaptajn William Adams.

Tokugawa perioden (1603-1867)

1603

Ieyasu etablerer Bakufu i Edo (Tokyo) og bliver Shogun. Tokugawa klanen regerer. To år senere overlader han titlen til sin søn.

1612

Kristendommen forbydes i Japan.

1616

Handel med udlandet forbydes. En isoleret handelsstation oprettes i Nagasaki. Udlændinge og japanere holdes skarpt adskilt.

1622

55 kristne henrettes i Nagasaki. Kristenforfølgelsen begynder i Japan.

1635

Ind og udrejser forbydes. Domstole oprettes. Sankin Kotai systemet indføres

Sankin Kotai (:Skiftevis tilstedeværelse) var en metode, hvormed shogunen kunne holde kontrol med de mere end 260 lokale fyrster, som beherskede 4/5 af landet. Sankin betyder at melde sig hos sin herre og tilbyde sin tjeneste. Fyrsterne skulle tjene shogunen i hans hovedstad og dele deres tid mellem hovedstaden og deres eget landområde. Disse besøg gik på skift, når et hold fyrster ankom, rejste et andet hold, man roterede (:Kotai). For at kunne opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Sankin Kotai, måtte fyrsterne have paladser i hovedstaden Edo, hvor deres hustru og familie blev permanent tilbageholdt af shogunatet. Sankin Kotai bygger på gamle japanske traditioner og har været brugt af tidligere shogunater, men det er først i Tokugawa perioden, det bliver lovfæstet. Under den tvungne Sankin Kotai var det typisk, at en fyrste rejste til Edo hvert andet år og opholdt sig der et år. Fyrsten foretog rejserne på tidspunkter af året som shogunen fastsatte og ad specielle rejseruter som shogunen kontrollerede. Fyrsternes følge på 150-300 personer. Hos shogunen blev de modtaget som gæster og der blev udvekslet gaver, desuden skulle fyrsterne deltage i et utal af ceremonier under deres ophold. Fyrsterne skulle selv betale deres rejse og ophold og havde derfor tilladelse til at sælge ris fra deres boliger i Osaka og Edo til dækning af deres udgifter. Omkring 70-80% af fyrsternes indtægter gik til disse rejser, hvilket konstant gjorde dem afhængige af pengeudlånere og købmænd. På grund af de enorme byrder som Sankin Kotai pålagde hele samfundet, diskuterede man ofte en renovering af systemet, men bortset fra perioden 1722-30, hvor det blev suspenderet på grund af en nødsituation, fungerede systemet frem til 1862, hvor det blev afskaffet.

Ukiyo-e genren. Ukiyo betyder direkte oversat Den flydende verden, som er modsætningen til den statiske verden i det buddhistiske paradis Nirvana. Den flydende verden er den ustabile jordiske verden og skal nærmest forstås som den verdslige verden. I 1600-tallet blev den japanske mellemstand velhavende. Borgerskabet ønskede kunst men ikke den forfinede hofkunst eller den åndelige samuraikunst, som bevidst fjernede sig fra de brede masser. Borgerskabet ønskede en jordnær kunst, der skildrede dagligdagen. Skuespillere, sumo-brydere, landskaber og genrescener fra byerne ofte med letlevende damer blev genrens hovedmotiver. Behovet var stort og mangfoldiggørelse gennem træktryk blev nødvendig. Genrens største kunstnere, Hokusai og Hiroshige, blev udstillet i Europa ved Verdensudstillingerne i Frankrig i anden halvdel af 1800-tallet og fik betydning for kunstnere som Vincent van Gogh, Monet, Toulouse-Lautrec, Gaugin og Munch.

Hishikawa Moronobu (1631-1694). Japansk maler og grafiker. Anses for grundlæggeren af Ukiyo-e genren. Moronobu begyndte som maler, og har bl.a. udført fine skærme. Først sent i sin karriere begyndte han at lave malerier og trætryk i den såkaldte Ukiyo-e stil med motiver fra forlystelseskvarterer og landskaber. Især hans tryk med kvinder er på et kunstnerisk højt niveau.
En skønhed ser bagud (1690). National Museum, Tokyo. 63 x 31. Maleri på silke. Den stiliserede form, de store farveflader og det sensuelle blik, som pigen sender bagud er typisk for Ukiyo-e genren. Mønsteret på kimonoen følger ikke foldekastet men er skildret som en trykt flade, Moronobu var også kendt for sit smukke stofmønstre.

1644

Basho bliver født. Basho fornyede haiku digtet blev Japans største haiku-digter. Han døde i 1694.

1647

Skoler oprettes.

1658

Brandvæsen oprettes.

1664

Regelmæssig postforbindelse mellem Edo og Osaka.

1688

Risbørs åbnes i Osaka. Et begrænset antal kinesiske skibe får tilladelse til import af ris.

1693

Indbyggerantal i Edo (Tokyo) 353.000.

1708

Priskontrol i Edo.

1742

En grundlæggende lovsamling udarbejdes af shogunatet.

1774

Oversættelse af en hollandsk anatomibog.

1776

En generator til elektricitet bliver konstrueret.
Russiske skibe anløber Hokaido. Det fører til kamp mellem russiske og japanske skibe. Engelske, hollandske og franske skibe forsøger at åbne Japan for handel.

1803

Amerikanske skibe kommer til Nagasaki og søger om tilladelse til handel, hvilket bliver afslået.

Katsushika Hokusai (1760-1848). Japansk grafiker og maler født i Tokyo. I 1778 blev han elev hos Ukiyo mesteren Katsukawa Shunsho. Hokusai begyndte med portrætter af kabukiskuespillere og sumobrydere, hvor hans sans for dramatik og realisme viser sig. Han illustrerede flere folkelige bøger, de såkaldte "små gule bøger" med sarkastisk humor og skarp realisme. Hokusai studerede både klassisk japansk kunst og vestlig perspektivteknik.. Han fortsætter den japanske tradition med yndefulde kvindefigurer men placerede dem i harmoniske landskaber. Efter 1810 ændres Hokusais stil markant. Linietegningen er hård og formsproget har en robust og kraftfuld karakter. Fra 1820’erne og 1830’erne stammer en række farvestrålende træsnit af fugle og blomster. I 1830 kommer hans berømte serie med udsigter til Fuji bjerget, som gør ham til den førende inden for japansk lanskabsskildring.
De 36 udsigter til Fuji (1829-30) Farvetræsnit. Japans hellige bjerg ses fra mange forskellige og særprægede synsvinkler. På nogle af træsnittene dukker Fuji op som en markant profil i fjerne og danner en meditativ baggrund for flygtigheden i menneskelige aktiviteter. Fuji bjerget ses under en tætbefærdet bro eller gennem en tønde uden bund, som bødkeren har vendt på højkant, eller bag en kæmpemæssig bølge som netop er ved at brydes. De store naturscener er udført med stram økonomi i farveholdningen og i et stiliseret formsprog, der senere fik betydning for europæisk kunst.

Noboru Watanabe Kazan (1793-1841). En af de mest fremtrædende malere fra Edo perioden. Han var samuraimaler fra Nanga skolen, en gruppe amatørmalere og kunstundervisere, som malede monokrome tuschmalerier i personlig stil. Kazan forsøgte at blande det traditionelle flade maleri med skygge og perspektiv lånt fra vesten. Hans portrætter opnår en vis friskhed gennem kombination af streg og moderat brug af skygger.

Ando Hiroshige (1797-1858) Japansk maler og grafiker født i Tokyo. Elev af Ukiyo mesteren Utagawa Toyohiro (1773-1828), hvis forfinede billeder adskiller sig fra genrens mere kulørte stil. I perioden 1811-30 udførte Hiroshige billeder i genrens normale stil med kabukiskuespillere, samuraier og letlevende damer. Fra 1830 udviklede Hiroshige en mere forfinet stil inspireret af Hokusai. Hiroshiges landskaber og naturskildringer har et meget intimt og personligt præg.
De 53 rastepladser på Tokaido ruten (1833-34) Serie med farvetræsnit. Tokaidoen er hovedvejen mellem Edo (Tokyo) og Kyoto. Inspireret af Hokusais serie med Fuji bjerget rejste Hiroshige i efteråret 1832 mellem Edo og Kyoto og udførte skitser til serien. I modsætning til Hokusais figurrige og dramatiske billeder koncentrerede Hiroshige sig om landskabet med sans for realistiske detaljer, det pittoreske og underholdende episoder. Men hovedmotivet er det japanske landskab, som fremtræder i skiftende stemninger alt efter årstid, vejlig og tidspunkt. Serien er ikke en realistisk beskrivelse men indkredsning af det væsentlige i landskabet. Hiroshige skifter bestandig synsvinkel og beskærer originalt. Denne radikalt nye måde at beskrive landskaber på fik betydning for europæisk kunst i anden halvdel af 1800-tallet, bl.a. van Gogh kopierede flere af Hiroshiges træsnit.

1833

Den store hungersnød i Tempo-perioden begynder.

1837

Amerikansk skib anløber Uraga men bliver beskudt.

1846

Kommandør Bibbol anløber Uraga for at åbne Japan for handel.

1867

Kommandør Perry anløber Uraga og tvinger Japan til samhandel.

1868

Shogun Yoshinobu overgiver den politiske magt til kejser Meiji, der krones dette år. Japan deltager i den internationale udstilling i Paris.

Meiji perioden (1867-1927)

Da den amerikanske admiral Perry i 1853 krævede, at Japan åbnede sine grænser for fri handel, blev samuraiklassen alvorligt rystet. De indså at deres magt ville blive brudt og forsøgte at modarbejde det. Men landets manglende industrielle udvikling fik nu betydning, USA var militært overlegen, Opiumskrigen i Kina 1840-42 havde klart vist Vestens militære overmagt, og de japanske fyrsteklaner og samuraiklassen måtte bøje sig.

Kejser Meiji. Tokugawa-perioden indledtes i 1600 efter Hideyoshis død i 1598. En ny klan fra Edo (egnen omkring det nuværende Tokyo) overtog magten, og kejserhoffet blev flyttet fra Kyoto til Tokyo. I 1858, da Tokugawa-slægten overgav magten til kejseren, var Japan stadig et middelaldersamfund og udviklingen til en af verdens førende industrinationer blev gennemført med en eksplosiv fart. Omkring Kejser Meiji var samlet en række unge uerfarne politikere, og kejseren selv var kun 15 år, da han blev kronet. At det kunne lade sig gøre skyldtes, at Japan blev udsat for et ydre pres, der tvang landet til samhandel, den manglende udvikling i landet og fyrsteslægternes ringe evne til at samle og regere befolkningen.
Kejser Meiji besteg tronen i 1868. Han var en dynamisk ung mand, der mente, at Japan måtte assimilere vestlig industri, statsapparat og kultur. Målsætningen "Et rigt land med et stærkt militær" blev formuleret, idet man var klar over, at den industrialiserede verdens militære overmagt alene kunne opvejes, hvis man opbyggede et rigt industrisamfund. Allerede 40 år senere var vestlig kultur så integreret i Japan, at det nærmest havde kvalt den oprindelige kultur. Man fik en klar skillelinje mellem den traditionelle japanske kultur og den vestlige japanske kultur. Den hurtige forandring gav ikke mulighed for, at en ny japansk kultur blev modnet, hvorfor de to kulturer kom til at stå skarpt overfor hinanden. Og reaktionen i Japan blev ikke kun en kamp om magten og mod vestlige kultur, men en kamp for bevarelse af den japanske kultur.
Inden for progressive intellektuelle kredse anså man oplysning for absolut nødvendig, hvis man skulle føre det japanske folk frem til målet som en førende nation., og i tiden efter 1870 blev der skabt en række kulturelle institutioner af folkeoplysende karakter.

1869

Tokyo University bliver grundlagt.

1870

Yokohama Mainichi Shinbun, Japans første avis bliver grundlagt. Industriministeriet bliver oprettet.

1871

Postvæsen og nyt økonomisk system i Japan.

1872

Folkeregister (33.110.825 indbyggere). Skolelov. Jernbane mellem Tokyo og Yokohama.

Det japanske undervisningssystem. Under Kejser Meijis Genopbygning blev undervisningssystemet også radikalt ændret. Tidligere havde undervisningen foregået i templerne eller i private skoler og var forbeholdt overklassens børn. I 1872 indførte man en lovgivning, der sikrede alle undervisning uanset indkomst, og undervisningen skulle gælde såvel drenge som piger. Man benyttede europæiske og især amerikanske modeller. Skolesystemet delte landet op i 53.760 distrikter med hver sin grundskole, som alle børn skulle gennemgå. Som overbygning skulle der skabes 256 mellemskoler og 8 universiteter med 5 fakulteter for pædagogik, litteratur, jura, naturvidenskab og medicin. Denne ambitiøse plan blev aldrig gennemført, det viste sig at 25.000 grundskoler var tilstrækkeligt og først i 1918 blev det femte universitet oprettet, men hovedsigtet, at alle japanske børn, såvel piger som drenge, skulle sikres otte års skolegang, blev nået i 1905.
Undervisningsmaterialet var især udenlandsk oversat til japansk og en del udlændinge blev ansat til at undervise. Kejser Meijis Genopbygning var især rettet mod nedbrydning af gamle traditioner og opbygning af et nyt industrisamfund, men i 1879 kom en kejserlig forordning, som understregede, at selv om sigtet med den nye undervisning var et nyt samfund, måtte man ikke glemme de japanske rødder i undervisningen. Derfor begyndte man at udarbejde japansk undervisningsmateriale, der især beskæftigede sig med moral.
I 1886 kom en ny skolereform, som holdt ret længe. I 1899 reorganiserede man endnu engang skolesystemet, og denne ændring holdt sig frem til slutningen af anden verdenskrig. Grundskolen blev delt i en 4 årig underskole og en 4 årig overskole. Elever som havde gennemgået mindst 6 år af Grundskolen kunne komme i Mellemskolen for drenge, Højere pigeskole, Handelsskole eller Fortsættelsesskole for industriarbejdere. Til videregående uddannelse fandtes læreanstalter og De kejserlige Universiteter. Seminarier til både Grundskole og Mellemskole blev oprettet. I 1919 blev forholdene forbedret, så endnu flere kunne få en højere uddannelse. Parallelt med denne udvikling blev et system af private skoler og universiteter oprettet. I 1947 blev uddannelsessystemet ændret og det såkaldte 6-3-3-4 system blev indført med ni års grundskole fordelt på seks og tre år.

1873

Nationalbanken oprettes. Forbud mod kristendommen ophæves. Værnepligt indføres.

1874

Politikorpset bliver oprettet.

1875

Senat og Højesteret etableres.

1881

Kejserlig forordning lover valg i 1890. Tokammersystem indføres.

1890

Det første valg til Repræsentanternes Hus gennemføres.

1892

Det litterære magasin Bungaku-kai udkommer første gang.

1894

Kinesisk-Japanske krig bryder ud (til 1895)

1895

Fredstraktat undertegnet i Shimonoseki mellem Japan og Kina. Tyskland, Frankrig og Rusland anbefaler at Liaotunghalvøen som Japan fik ved Shimonoseki-aftalen gives tilbage. Japan accepterer anbefalingen.

1904

Russisk-Japanske krig (til 1905).

1905

Den japanske flåde besejrer den russiske Baltikumflåde i Det japanske Hav. Fredsaftale mellem Japan og Rusland underskrives.

1910

Japan annekterer Korea.

Taisho perioden (1912-1927)

1912

Kejser Meiji dør og efterfølges af Kejser Taisho.

1914

Japan erklærer krig mod Tyskland (1.Verdenskrig). Krigen får negativ indflydelse på Japans økonomi.

1917

Iishi-Lancing aftalen mellem Japan og USA.

1918

Jern og stålværker bygges i Manchuriet. Tropper sendes til Sibirien.

1920

Japan bliver medlem af Folkeforbundet.

1922

Washingtonkonferencen underskrives af 9 lande heriblandt Japan. Den omhandler reduktion i antal af krigsskibe.

1923

Jordskælv i Kanto (Tokyo-området).

1926

Kejser Taisho dør.

1927

Hirohito bliver Kejser (Showa). Økonomisk krise.

Showa perioden (1927-1988)

1928

Træfning mellem japanske og kinesiske tropper ved Tsin i Kina.

1931

Japanske tropper besætter Manchuriet og rykker ind i Kina.

1932

Manchouku oprettes som japansk lydstat. Den japanske statsminister bliver snigmyrdet af højreorienterede søofficerer.

1933

Japan trækker sig ud af Folkeforbundet.

1934

Japan opsiger Washingtonpagten fra 1922.

1936

Japan trækker sig ud af Londonkonferencen om våbenkontrol. Unge officerer angriber statsministerens hus samt politihovedkvarteret og dræber indflydelsesrige politikere, i forsøg på at vinde kontrol med landet. Undtagelsestilstand indføres.

1937

Kinesisk-Japansk krig indledes.

1939

USA kasserer handelsaftale med Japan (bortfalder 26/1 1940). Strid om Ruslands grænse.

1940

Japan underskriver alliance med Tyskland og Italien.

1941

General Tojo bliver statsminister. Pearl Harbor angribes.